Den lave rente - kombineret med en behændig udnyttelse af de forskellige fradrag i skattelovgivningen - har gjort det til en ren guldgrube for boligejere at belåne deres friværdi og placere pengene i en pensionsopsparing. Alligevel går den finansielle sektor stille med dørene omkring den nye pengemaskine. »Vi har et koncept omkring det, men vi markedsfører det ikke som et egentligt produkt. Det er noget, vi kan tage op med de enkelte kunder, hvis de tænker i de baner«, siger underdirektør i Nordea Henning Bonde. Nettogevinst på kvart million Rådgivningsfirmaet Skatte Inform har beregnet, at en 50- årig topskatteyder, som indskyder én million lånte kroner på en ratepension i år, vil have opnået en nettogevinst på godt 233.000 kr. efter skat, når den sidste pensionsrate er udbetalt i 2026. Også selv om vedkommende betaler topskat, når han får pengene udbetalt. 'Lån og spar op'-arrangementet udnytter blandt andet, at fradragsværdien på renteudgifterne er på 33,2 pct., mens afkastet på pensionsordningen kun bliver beskattet med 15 pct. Henning Bonde afviser imidlertid, at der er tale om en skattefidus. »Jeg ser det mere som en udjævning af livsindkomsten«, siger han. Man skal have råd For at starte pengemaskinen med et almindeligt realkreditlån kræver det, at man har råd til at betale de løbende renter og afdrag. Men det er også muligt at opnå gevinst uden at tage en eneste krone op af lommen. Således har BRFkredit og Codan i fællesskab udarbejdet et produkt, hvor lånet tages som et nedsparingslån. Det betyder, at lånet først skal betales tilbage, når man begynder at få udbetalt pensionsopsparingen. Økonom i Lejernes Landsorganisation Jesper Larsen har ingen problemer med boligejernes mange guldæg. »Vi accepterer fuldt ud, at boligejerne både kan få gevinster og tab som følge af svingninger i renten. Men historisk er der jo en tendens til, at politikerne altid holder hånden under boligejerne i tabstider«.