En lille grå metaldimmer. Nærmest lidt uanseelig, når man står ved siden af den. Men alligevel vrider telefonsselskaber over hele Europa sig under vægten af den lille antenne. Mange har betalt uhyrlige summer for overhovedet at få lov til at sætte et væld af de små antenner op over hele kontinentet. De er nøglerne til fremtidens mobiltelefoni. Antennerne skal virkeliggøre Nokias tv-reklame om pigen i bussen, der sidder og gyser over skrækfilmen, der vises på mobiltelefonens lille farveskærm mellem hendes rystende fingre. Man kunne tro, at den europæiske teleindustri har ædt reklamen råt. Eller skottet til Japan, hvor det japanske telefonselskab NTT DoCoMo har lanceret deres udgave af fremtidens mobiltelefoni under varemærket FOMA, hvor kunderne allerede i dag kan se hinanden på video, mens de taler sammen på mobilen i Tokyo. Den europæiske hverdag ligger langt fra finske tv-reklamer og japansk high-tech. Med nogle undtagelser - herunder danske TDC - har mange af den europæiske teleindustriens største varemærker lemlæstet sig selv økonomisk for at stå stærkest i konkurrencen om at levere tredjegenerations mobiltelefoni (3G) til kunderne i Europa. Før krisen kastede de sig frem i nærmest blind blodrus efter de milliarder, som lokkede forude med 3G. Shoppingvanvid France Telecom spenderede i omegnen af 270 milliarder kroner på at overtage det europæiske mobiltelefoniselskab Orange, der også har en økonomisk plaget aflægger på det danske marked. Oven i shoppingvanviddet betalte franskmændene også over 100 milliarder kroner for at få licens til at sætte antennerne op på hustage, kirketårne og boligblokke. I den amerikanske investeringsbank SalomonSmith Barney - der netop har udsendt en ny analyse Global Telecoms Monthly - peger blandt andet analytikeren Tomas Tomasson på, at telefonskabernes defensiv får konsekvenser: »Generelt ser vi i Europa, at telefonselskaberne ønsker at udsætte deres trådløse netværk inden for tredjegenerationsmobiltelefoni, så det kommer til at matche efterspørgslen i stedet for lovkravene i de forskellige lande«, siger Tomas Tomasson. Hollandsk afskrivning Senest har det hollandske telefonselskab KPN afskrevet sine investeringer i 3G-licenser på godt 30 milliarder kroner plus sine interesser i andre mobiltelefonselskaber uden for landets grænser. Selskaber som Orange har bedt de svenske myndigheder for at få lempet på kravene eller har som finske Sonera helt droppet at levere 3G-mobiltelefoni til de tyske forbrugere. Sidste eksempel er, at det portugisiske teleselskab Portugal Telecom - ifølge avisen Journal de Negocios - har anmodet myndighederne om tilladelse til at udskyde sit 3G-sendenet til efteråret 2003. Trods krisen satser en kinesisk-svensk alliance Hutchison Wampoa Ltd. blandt andet i Danmark med selskabet HI3G på at lokke kunder til med spil, musik, billeder og video på mobiltelefonerne. Mange eksperter har rystet på hovederne ad ambitionerne, der går på tværs af den almindelige nedtur i branchen. Men Hutchison Wampoa fremturer: Ifølge den amerikanske avis The Wall Street Journal regner selskabet med at have to millioner europæiske kunder med udgangen af 2003. Profitmuligheder HI3G's direktør i Danmark Christian Jørgensen affærdiger den almindelige skepsis over hans strategi. Han mener, at den nye teknologi indeholder store muligheder for at tjene penge. »Hvis man har prøvet at have en af de japanske eller koreanske mobiltelefoner i hånden og få den aha-oplevelse at få levende billeder ind på telefonen, så begynder anvendelsesmulighederne lige pludselig at blive til noget helt andet. Hvis man så også forstår at pakke den vare ind på en forbrugervenlig måde, så kan jeg ikke se, at der ikke skulle være et stort marked.«, siger Christian Jørgensen. Han regner med at sætte de første af sine 3G-antenner op i løbet af 2003. Han tror stadig på den grå lille antenne, som skal spredes rundt på hustagene i de større danske byer.