Endnu før røgen har lagt sig over det hedengangne tyske medieimperium Kirch, og mens amerikanske Enrons og WorldComs finans-fiksfakserier blotlægges, er verdens næststørste mediekoncern nu også i færd med at bevæge sig mod afgrunden. Onsdag bliver franske Vivendis øverste chef, 45-årige Jean-Marie Messier, officielt overtalt til at tage sit gode tøj og spurte ud af kontoret - formentlig mod et løfte om, at han ikke vil blive retsforfulgt for regnskabsfusk. Dermed er den store regnskabsillusion også nået til Europa. Det kontroversielle chefskifte i Vivendi, der i omfang kun overhales af mediemastodonten AOL Time Warner, kan betyde en opsplitning af imperiet, der har aktiver inden for musik, film, spildevandsudnyttelse, ejendomsopkøb, telekom og undervisningsbøger. Store armbevægelser Messiers afgang har flere gange været forudsagt, fordi virksomhedens aktieværdi gennem længere tid har oplevet et drastisk fald, samtidig med at Messiers voldsomme armbevægelser har fået investorerne til helt at miste tilliden til Vivendi. På seks år - siden han blev chef i 1996 - formåede Messier ellers med aggressive opkøb at forvandle den forholdsvis beskedne franske og 150 år gamle industrikoncern Compagnie Générale des Eaux til den internationale mediegigant Vivendi. Det begyndte i 1998 med opkøbet af medievirksomheden Havas, som gav Vivendi en betydelig andel i den franske betalingskanal Canal Plus. Året efter erhvervede selskabet 23 procent af Rupert Murdochs BskyB, og i 2000 blev Vivendi et rigtigt konglomerat, da det fusionerede fuldt ud med Canal Plus samt mediedelen af den canadiske industrikoncern Seagram, fortsat under navnet Vivendi. mp3.com og Universal opkøbt Året efter var turen så kommet til internetmusik-selskabet mp3.com, som blev opkøbt nogenlunde samtidig med det store uddannelses-forlag Houghton Mifflin. Derudover inkluderede nye tiltag telekomvirksomheden Vizzavi, som ejes sammen med den britiske telegigant Vodafone. Messiers største køb blev dog de amerikanske musik- og underholdningsvirksomheder Universal Music Group og Universal Entertainment, som den entreprenante franskmand erhvervede for omkring 84 mia. kr. i 2001. I denne lange ekspansionsperiode mere end fordoblede Vivendi sin aktieværdi. Men kun fire måneder senere, i marts 2002, fandt også omverdenen ud af, at Messiers ekspansionsvisioner havde en bagside. Da offentliggjorde Vivendi et underskud på 99 mia. kroner - det største underskud, der er set i Frankrigs historie. Upopulær Pludselig var det ikke kun Messiers arrogante og selviscenesættende ledelsesstil, som var et problem for både den franske og amerikanske del af bestyrelsen. Messier havde forinden gjort, hvad han kunne for at få franskmændene imod sig, da han erklærede den særlige statslige beskyttelse af fransk kultur for død samt fyrede den populære Canal Plus-chef Pierre Lescure. Nu må aktionærerne altså se til, at Vivendis værdi på to år er faldet til en femtedel - deres aktier er i den tid faldet fra 900 kroner til 90 kroner stykket. Gæld på 140 mia. kroner Og det blev tirsdag Messiers endeligt. I dag er Vivendis gæld vokset til 140 mia. kroner, og for at komme af med noget af den er planen nu at splitte hele medieimperiet op. Amerikanerne, nærmere bestemt Bronfmanfamilien, som i sin tid solgte Universal til Messier, er angiveligt interesseret i at købe kulturgodset tilbage. Ellers har konkurrenterne allerede meldt sig som interesserede. Ifølge nyhedsbureauet Reuters skabte Messiers afgang tirsdag panik hos investorerne, der solgte ud af aktierne på børsen i Paris, og koncernen mistede i løbet af tirsdagen omkring 40 procent af sin markedsværdi. Investorer frygter netop, at megakoncernen vil blive solgt i småbidder.