Den københavnske budkonflikt er nu på vej til at ramme alle landets aviser. LO har varslet sympatikonflikt fra fredag den 5. juli for alle landets avistrykkerier. Hvis der ikke inden findes en løsning på konflikten, udkommer der ingen aviser i Danmark. De københavnske avisbude indledte sidste fredag en strejke, som i tirsdags blev udvidet, idet også de ansatte i pakkerierne i Politikens og Berlingske Tidendes trykkerier blev omfattet af konflikten. Konflikten har ramt ca. 65.000 af Politikens abonnenter i hovedstadsområdet, samt abonnenter på Ekstra Bladet, Berlingske Tidende, BT, Børsen og Information. Lockout Tidligere på ugen blev konflikten optrappet, da Politikens Hus og Det Berlingske Officin svarede igen med at lockoute trykkere, pakkeri-arbejdere og håndværkere i de to blades trykkerier i Avedøre og på Rådhuspladsen. Det betyder, at det fra fredag i næste uge heller ikke vil være muligt at købe Politiken, Berlingske Tidende og Ekstra Bladet i løssalg i København. LO's beslutning om at varsle strejke for samtlige landets trykkerier er et modsvar på bladhusenes lockout, og betyder altså, at der er risiko for, at konflikten bliver landsdækkende. Ingen forhandlinger Fredag var der ikke optræk til nye forhandlinger mellem budenes organisationer, SiD Københavns Lager & Handel og KAD, og Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation, DDFF, der repræsenterer arbejdsgiverne. De storkøbenhavnske avisbude strejker, fordi deres organsationer - Lager&Handel og Kvindeligt Arbejderforbund - ikke efter flere måneders forhandlinger og senest med forligsmandens medvirken er blevet enige med Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation, DDFF, om en overenskomst for avisomdeling. Lovlig strejke Budene var tidligere ansat af Bladkompagniet på en overenskomst, som imidlertid er faldet bort, fordi avisudbringningen i hovedstadsområdet nu varetages af 12 selvstændige distributionsfirmaer, som de ialt 1200 avisbude er ansat hos. Strejken er lovlig, netop fordi den er varslet i forbindelse med forhandlingerne om etablering af en overenskomst, hvor der ingen er.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Schack'erne er ude af Folketinget efter sammenlagt 40 år: »Det er jo et tab af et formål og en retning«
-
Amerikansk ekspert: »Kan de se bort fra, at de sidder med verdens rigeste mand, der beder om flere penge?«
-
Mette Frederiksen terroriserer sin egen befolkning
-
Seriemorderen har været sadistisk snedig og ombragt ofre, ingen vil savne
-
Vi tog springet fra København og flyttede på landet. Her er det regnestykke, der får det hele til at gå op for mig
-
Michael Jarlner: Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Kronik af Michelle Skov Karantonis




























