Finansminister Thor Pedersen (V) skruer nu bissen på over for kommuner med udsigt til en ekstra skatteindtægt på grund af voldsomme stigninger i grundværdierne. Regeringen kræver sikkerhed for, at boligejerne ikke får et ordentligt skattesmæk til næste år. »Derfor kommer det ind som et væsentligt element i de økonomiske forhandlinger med kommunerne. Det vil vi have fundet en løsning på«, siger Thor Pedersen. Dermed er tonen skærpet kraftigt. Hidtil har finansministeren holdt sig til at opfordre kommuner med store stigninger til at nedsætte deres grundskyldspromille tilsvarende. Vurderinger er steget voldsomt Regeringens aktion skyldes, at den offentlige vurdering af grunde især i hovedstadsområdet og det attraktive Nordsjælland er steget voldsomt. Det betyder, at almindelige husejere - på trods af skattestoppet - kan få en skattestigning på 4.000 til 6.000 kr. til næste år. »Det er helt urimeligt. Vi vil i forhandlingerne sikre, at man som borger ikke kommer ud for de eksorbitant store stigninger«, siger Thor Pedersen. Kommunernes Landsforening er bestemt ikke begejstret for at få endnu et krav på bordet i forhandlingerne, som fortsætter på fredag. »Det lyder som en stramning af skattestoppet, og jeg må altså advare regeringen mod at køre løbet så hårdt, at kommunerne ingen chance har for at løse deres opgave«, siger KL-formand Ejgil W. Rasmussen (V), der ikke forventer, at kommunerne frivilligt vil nedsætte grundskyldspromillen. Ejendomsværdiskatten frosset fast Skattestoppet betyder, at ejendomsværdiskatten, som betales af hele ejendommen, er frosset fast på 2002-niveau. Både i procent og i kroner og øre. Grundskylden, som betales af grundens værdi, kræver regeringen frosset fast i promille set for alle landets kommuner under et. Den kan altså stige i kroner og ører, når vurderingen stiger. Grundskyldspromillen varierer fra kommune til kommune. Landsgennemsnittet er på 15,2 promille. Hertil kommer ti promille til amterne. Den højeste samlede grundskyldspromille er 34. Regeringen har ikke lagt sig fast på en teknisk model eller på, om det vil kræve lovgivning.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Mississippi er helt uforberedt på super tæt afstemning - har ingen lov om genoptælling
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
-
Verdenskendt dirigent er død: Mobningen i København blev forvandlet til ren kærlighed
-
Ekspert: Bemærkelsesværdigt, at der kun går få timer, inden en af Trumps egne lægger afstand
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.