Et tilsyneladende sikkert opsving i det globale trækdyr USA er foreløbig gået hen over hovedet på aktiemarkedet i USA, og på det seneste er dollaren blevet voldsomt presset på finansmarkederne. Samtidig skuffer en række store amerikanske virksomheder ved at nedjustere indtjeningsforventningerne, og der tales om nye fyringer. 10.000 på vej ud af IBM Således citerede den anerkendte finansavis Wall Street Journal kilder i IBM for, at den globale it-gigant planlægger at fyre op mod 10.000 mand i den største fyringsrunde siden 1990. Risikoen ved den seneste udvikling er, at det amerikanske opsving slet ikke bliver så kraftigt som ventet - i givet fald vil det også forsinke opsvinget i Europa og Danmark. Stemningen er skiftet »Der er sket et meget hurtigt stemningsskifte. I marts var optimismen høj, men i løbet af april blev optimismen afløst af den stik modsatte reaktion. Lige nu er det, som om folk slet ikke tror på, at aktierne nogensinde kommer ovenpå igen«, siger analytiker Ralf Henriksen fra Danske Bank. Aktiekurser og vækst i samfundsøkonomien er forbundet, i hvert fald på lidt længere sigt. Derfor er Ralf Henriksen noget forundret over det hurtige stemningsskifte og har fra sin analytikerstol med vantro kigget på et amerikansk aktiemarked, der har tabt omkring 10 procent af sin værdi siden årets begyndelse, målt ved det brede aktieindeks S&P 500. 'Fornuftig vurdering' »Der var ikke belæg for være superoptimister i marts, men omvendt kalder den seneste udvikling heller ikke på pessimisme. Aktiekurserne har ikke bund i en fornuftig vurdering af vækstudsigterne i USA«, siger Ralf Henriksen. Han mener, at USA er på vej med et forholdsvis pænt opsving uden at nå de samme højder som i 1990'erne, og at det i løbet af de kommende måneder også bør afspejle sig i højere aktiekurser og en stærkere dollar. Nerver uden på tøjet Men at nerverne hænger uden på tøjet, viser en episode i sidste uge, da der blev fundet hvidt pulver i 20 breve til den amerikanske centralbank, Federal Reserve - et fund, som straks vakte minder om terrorangrebet 11. september og brevforsendelser med miltbrandsporer. Både dollaren og aktiekurserne faldt prompte. Brevfundet har sendt en latent usikkerhed om USA's økonomi op til overfladen, og terrorfrygten spiller igen en rolle i de officielle udtalelser fra Bush-administrationen. Ny terror den største risiko »Den største risiko (mod opsvinget, red.) er et nyt større terrorangreb, som kan påvirke forbrugernes tillid«, udtalte USA's vicefinansminister, Kenneth Dam, i forbindelse med et besøg i Kina.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Hvis Enhedslistens visioner bliver ført ud i livet, er kvinder, homoseksuelle og sekulære muslimer de første ofre
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.