Dansk Magisterforening opfordrer ligesom Danmark Lærerforening og DJØF medlemmerne til at stemme nej til det mæglingsforslag, som er indgået for 650.000 ansatte i amter og kommuner. Det er lønsystemet ny løn, der er årsag til utilfredsheden. Magistre og lærere er også enige om, at der er for lille lønudvikling til alle. Forliget er indgået mellem KTO og de amtslige og kommunale arbejdsgivere. Skitsen blev torsdag aften fremlagt af forligskvinde Mette Christensen. Magistre: For stor individuel pulje Dansk Magisterforenings formand, Ingrid Stage, er især utilfreds med, at de individuelle løntillæg i den nye løn allerede på forhånd sluger 1,87 procent af den samlede lønsum. »Vi vil hellere sikre en reallønsfremgang for alle vore medlemmer. Med en større del af lønstigningen taget fra til tillæg skal vi ud og forhandle om de samme penge én gang til«, siger Ingrid Stage. Formanden for juristernes og økonomernes (DJØF) overenskomstforening, Søren Burcharth, siger, at medlemmerne bør stemme nej, fordi deres realløn ikke bliver sikret: »De stigninger, der foreligger, er alt for beskedne til, at vi kan anbefale forslaget«, siger han. Flere grupper imod øremærkning Både lærere, akademikere og sygeplejersker har været modstandere af på forhånd at øremærke penge til lokale lønforhandlinger overhovedet. Denne såkaldte forlodsfinansiering kræver lokal konfliktret, hvis det skal give nogen mening, mener magisterformanden. »De lokale ledelser nægter ofte at forhandle om og uddele de lønkroner, som er reserveret gennem forlodsfinansiering ved de centrale overenskomstforhandlinger, og derfor vil en lokal konfliktret være naturlig. Men den har lønmodtagersiden ikke fået«, siger hun. Får svært ved at vælte forliget Selv om de to foreninger anbefaler et nej, får de mere end svært ved at vælte forliget, fordi urafstemningerne kædes sammen til et bunkebryllup for alle medlemmer af de over 60 små og store forbund, der er med i de kommunalt ansattes forhandlingsorganisation, KTO. De fleste andre forbund anbefaler medlemmerne at stemme ja. HK/Kommunal, FOA siger ja Det gælder blandt andet det medlemsrige HK/Kommunal, der indførte lønsystsmet for fire år siden, og Forbundet af Offentlig Ansatte, FOA, som KTO-chefforhandleren Poul Winckler står i spidsen for til daglig. Også pædagogernes forbund, BUPL, og pædagogmedhjælperne i PMF har anbefalet et ja. Arbejdsgivere: Til at leve med Forligsskitsen drejer sig om en treårig aftale, der sikrer lønmodtagerne reallønsfremgang, to ekstra feriefridage og bedre pensionsordninger, men samtidig må lønmodtagerne sluge, at en større del af deres løn skal aftales lokalt og individuelt. Arbejdsgivernes forhandlingsleder, Ole Andersen, sagde torsdag, at forliget var »til at leve med«, selv om arbejdsgiversiden gerne havde set flere penge lagt ud til lokal forhandling.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Politiken mener: Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























