Mens forhandlingerne om en ny overenskomst for 650.000 (amts) kommunalt ansatte sygeplejersker, lærere og kontoransatte befinder sig i dødvande, blander landets kommunaldirektører sig nu. De ønsker langt flere midler sat af til det decentrale lønsystem Ny Løn. Det var netop spørgsmålet om, hvor mange procent af de kommende lønstigninger, der skal lægges ud til lokale forhandlinger via lønsystemet Ny Løn, som i sidste uge fik forhandlingerne til at bryde sammen. Internt i KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) er der i visse forbund stor modstand mod Ny Løn - blandt andet i Danmarks Lærerforening (DLF) og i hovedorganisationen Akademikernes Centralorganisation (AC). Ny Løn er den eneste mulighed I en kommentar til sammenbruddet fastslog kommunaldirektørernes formand, Jørgen Clausen, kommunaldirektør i Ribe Kommune, fredag, at Ny Løn er kommet for at blive, og at lønsystemet i virkeligheden er 'kommunernes eneste mulighed for i fremtiden at kunne rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere, der vil skulle leve op til stigende krav'. Jørgen Clausen argumenterede for en videreudvikling af lønsystemet, så de decentrale lønforhandlinger ikke længere bare kommer til at dreje sig om 'flade femmere'. Løftestang for servicen Siden da er stort set enslydende meldinger fra flere kommunaldirektører landet over strømmet ind til Jørgen Clausen: Ny Løn er en løftestang til bedre kommunal service, men den er for tung, for bureaukratisk og for tidskrævende, og der er for få penge i den, som det fungerer nu, lyder meldingerne. I flere kommuner har systemet banet vej for nytænkning og tværfaglighed, ligesom det er en afgørende faktor ved såvel rekruttering som fastholdelse af medarbejdere, lyder det samstemmende.