Den excentriske milliardær, slots-, gods- og bilsamler Stig Husted-Andersen blev i dag af Østre Landsret dømt til - kvit og frit - at levere Kokkedal Slot på Nordsjælland tilbage til Hørsholm Kommune. Husted-Andersen købte i 1990 det faldefærdige renæssanceslot af kommunen for ni millioner kroner. Betingelsen for købet var, at Stig Husted-Andersen skulle renovere og ombygge slottet - der inden da havde stået tomt i 25 år - til et fornemt hotel og en luksusrestaurant. Men på trods af, at Hørsholm Kommune flere gange har udsat fristen for, hvornår ombygningen skulle ske, er slottet i dag mere forfaldent end nogensinde og fem millioner mindre værd end da Husted-Andersen købte det. Slottet ville koste 61 millioner at istandsætte efter de planer, som Stig Husted-Andersen oprindeligt havde. Men selv da vil den samlede ejendomsværdi ikke være mere end 56 millioner kroner. Alligevel krævede Hørsholm Kommune ikke andet end at få tilbageleveret slottet uden vederlag - og det gav Østre Landsret kommunen medhold i. Problemer på Lolland Stig Husted-Andersen er også på kant med myndighederne i en anden del af landet, nemlig Lolland. Her købte han i 1997 fallitboet Aalholm Gods, opkøbte desuden Gottesgabe ved Nakskov og Christianssædeskovene vest for Maribo og er fortsat med at opkøbe landbrugsejendomme rundt omkring på Lolland. Men Fødevareministeriet har underkendt hans køb af Aalholm Gods, fordi Husted-Andersens mange besiddelser på Lolland strider mod Landbrugsloven. Ifølge den må en person nemlig ikke eje mere end tre gårde. Ministeriet har krævet en lovliggørelse eller et tvangssalg af godset - men den sag er endnu ikke afklaret. Samtidig er Husted-Andersen fortsat med at opkøbe landbrugsejendomme uden landbrugspligt op på Lolland. Sådanne ejendomme er nemlig ikke dækket ind af loven. Stig Husted-Andersen er ifølge Børsen en af de 30 rigeste personer i Danmark. Han ejer virksomheden Codan Medical, der fra Nordtyskland producerer og sælger sterile slanger og drop til hospitaler over hele verden.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet end vælgerlussingen
-
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Hendes far turnerede med The Beatles – nu er hun USA's første sorte kvinde på en guvernørpost
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
nekrolog
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
Han er en af verdens bedste på sit instrument
tema