Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) erkender, at han kan blive nødt til at trække sit forslag om at give lovfæstet adgang til deltidsarbejde. Ministeren vil sikre, at lønmodtagere og arbejdsgivere på alle overenskomstområder får frihed til at aftale deltidskontrakter, og han afviser ikke, at det vil være et indgreb i gældende overenskomster. »Parterne hænger nogle steder fast i fortidens problemer, og derfor kan vi blive nødt til at hjælpe dem på rette vej«, forklarer han. Men et sådant indgreb kan være i strid med de grundlæggende sociale rettigheder i FN's arbejdsmarkedsorganisation, ILO. Den tidligere borgerlige regering under Poul Schlüter indkasserede en skarp påtale fra ILO, da Folketinget i begyndelsen af 1980'erne afskaffede den automatiske dyrtidsregulering. Det var ifølge FN-organisationen et indgreb i gældende overenskomster, der stred mod de sociale grundrettigheder. »Naturligvis vil jeg respektere Danmarks internationale forpligtelser. Og hvis ILO finder, at det er en klar overtrædelse af vore forpligtelser, så kan vi blive nødt til at trække det tilbage. Men jeg ser ikke mange tegn i sol og måne på, at det vil ske«, siger den nye beskæftigelsesminister. Afhænger af udformning Professor i arbejdsret, Ruth Nielsen, siger dog, at indgrebet ikke nødvendigvis er i strid med FN's regler. Det afhænger af, hvordan lovgivningen udformes, og især om den giver nye rettigheder og frihed til de ansatte. »Lovgivning, der har til formål at beskytte arbejdstagerne, er der ikke noget i vejen for. Det gælder vel stort set al lovgivning på arbejdsmarkedet, at det begrænser aftalefriheden. Men der er vel to meninger om, hvorvidt friheden skal opfattes som beskyttelse af arbejdstagerne«, siger Ruth Nielsen. Ikke for meget arbejdsmarked Arbejdsmarkedet var før valget udpeget til et område, hvor der skulle ske en mærkbar fornyelse af dansk EU-politik. Det er ifølge Venstre et oplagt eksempel på, at EU blander sig for meget, og EU's arbejdsret står øverst på listen over det fedt, der skal skæres fra, for at sikre et »slankere og stærkere EU«. Men i går kunne Claus Hjort Frederiksen ikke få øje på nogen overflødige debatter og beslutningsforslag. Ingen af de 18 emner på dagsordenen, der rakte fra fælles beskæftigelsespolitik over europæisk handicapår til indviklede målinger af arbejdsglæde, er ifølge Claus Hjort Frederiksen overflødige.