Kun ved - på ny - at gøre det attraktivt at arbejde som sygeplejerske kan samfundet hamle op med den aktuelle mangel på sygeplejersker. Det vurderer sundheds- og indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) efter de seneste dages skriverier om, at livsvigtige transplantationer har måttet aflyses på grund af mangel på plejepersonale. Ifølge Lars Løkke Rasmussen er den manglende søgning til uddannelsen som sygeplejerske og frafaldet af uddannede sygeplejersker indenfor det offentlige sundhedsvæsen hurdler, som man ikke kan løse ved at knipse med fingrene. »Så var der nok nogen, der allerede havde gjort det. Der skal derimod en flerstrenget indsats til. Vi må understøtte nogle processer, så det bliver attraktivt at arbejde i faget«, siger Lars Løkke Rasmussen til Ritzau. Mindre administration Blandt de områder, hvor der kan gøres en indsats peger han på, at sundhedsvæsenets renommè generelt skal forbedres. Desuden skal der en ændret tilrettelæggelse af arbejdet til, så sygeplejerskerne frigøres fra f.eks. vagtplanlægning og andet, som ligeså godt kan udføres af andre faggrupper. På den måde vil sygeplejerskerne kunne hellige sig det rent sygeplejefaglige arbejde. »Der er behov for et opgør med den tendens, der har været til, at sygeplejerskerne skulle fylde mere og mere«, siger Lars Løkke Rasmussen. Fokus på god ledelse Desuden er der brug for bedre honorering af en særlig indsats og øget fokus på god ledelse. Ifølge den nye sundhedsminister betyder bedre honorering ikke entydigt, at man skal have mere i løn for at gå mere på arbejde. »Det kan ligesåvel betyde mere i løn for at få mere fra hånden«, siger Lars Løkke Rasmussen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Jeg har undervist i 66 forskellige klasser. Det er ikke mobilerne, der er problemet
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø