Venstres planer om et skattestop er nok - lige i øjeblikket. Men på længere sigt er en pause i skatten ikke tilstrækkelig. Skatten på arbejde skal ned, hvis danske virksomheder skal få lettere ved at klare sig i konkurrencen, mener toppen af dansk erhvervsliv. Tryg og glad ved Venstre »Det ville ikke være rimeligt at give Anders Fogh Rasmussen 100 dage til at sætte skatterne ned eller noget i den retning. Egentlig er jeg ganske tryg ved og glad for, at Venstre har lovet et skattestop. Det er et møjsommeligt arbejde at lave en finanslov, og hvis man havde lovet at sænke skatten her og nu, risikerede man at gennemføre noget, der ikke var ordentligt gennemtænkt, eller at man gravede grøfter i befolkningen. Og vi har ikke brug for nogen af delene«, siger formanden for Dansk Industri, administrerende direktør Johan Schrøder fra Radiometer. Men på længere sigt er der ingen vej uden om lavere skat på arbejde, mener han. »Danske virksomheder kunne eksportere betydeligt mere, hvis skattesystemet gjorde, at vi kunne tiltrække den nødvendige arbejdskraft, og hvis systemet gav medarbejderne et incitament, så de gerne ville arbejde mere i perioder, hvor det er nødvendigt. Derfor skal vi have reduceret marginalskatten«, siger Johan Schrøder. Finansrådets formand, direktør Peter Schütze fra Unibank, mener også, at det er skatten på arbejdsindkomst, der skal sættes ned. »Hvad erhvervsbeskatningen angår, er vi efterhånden på linje med de fleste andre lande, men hvad angår skatten på arbejdsindkomster, skiller vi os desværre ud og prøver grænser af. Det betyder, at vi ikke får lagt så mange forretninger her i landet som ellers, og vi får ikke så god en arbejdsstyrke, som vi ville kunne få«, siger Peter Schütze. Tradition brudt Det er sjældent, at ledende erhvervsfolk blander sig i debatten, men en uge før valget brød Danfoss' direktion tavsheden og foreslog i en kronik i Jyllands-Posten, at man fjerner mellemskatten og hæver grænsen for, hvornår man skal betale topskat. Bankernes økonomer mener også, at skattelettelserne skal være lagt til rette, så de sænker skatten på den sidst tjente krone. Dermed medvirker skattelettelserne til, at der kommer et øget udbud af arbejdskraft. »I den nuværende økonomiske afmatning er argumenterne mod en skattelettelse døde. Man kunne derfor tænke sig en mere dristig og fremadrettet skattepolitik. Men det er vigtigt, at en skattelempelse sys sammen med en skattereform, som øger tilskyndelsen til at arbejde«, siger cheføkonom Jørgen Birger Christensen fra Danske Bank. I Jyske Bank peger økonom Klaus Kaiser på, at man kunne hæve grænserne for mellem- og topskat, men samtidig overveje at indføre et beskæftigelsesfradrag, som vil gavne de lavtlønnede. Netop de lavtlønnede risikerer at få regningen for skattenedsættelser, mener fagbevægelsen. »Venstre lover et skattestop, som vil koste 6-7 milliarder kroner om året. Men de har ikke villet fortælle, hvordan det skal finansieres. Jeg frygter, at de vil finde pengene på det sociale område - for eksempel på ældreforsorgen eller dagpengene. Jeg tror ikke, at vælgerne ved, hvad de har købt«, siger formanden for Dansk Metal, Max Bæhring.