Den senere tids fald i olieprisen kan vise sig at være netop den saltvandsindsprøjtning, som den skrantende globale økonomi har behov for i lyset af en truende økonomisk afmatning. Benzinselskaberne sænker med virkning fra tirsdag prisen på benzin med 17 øre. Svovlfri diesel bliver 13 øre billigere, og fyringsolie bliver 130 kr. billigere pr. 1000 liter inkl. moms. Torsdag faldt prisen på råolie til 16,80 dollar per tønde - det laveste niveau i omkring to år - og kun de mest indædte pessimister regner nu med, at de voldsomme prisstigninger til omkring 50 dollar, som var ventet umiddelbart efter terrorangrebet på USA den 11. september, vil blive til virkelighed. Prisen per tønde råolie er siden steget en anelse og lå mandag på lige over 17 dollar. For omkring to år siden kostede en tønde råolie knap 35 doller. Det nye olieprisfald kommer, efter at Organisationen af Olieeksporterende Lande (OPEC) i sidste uge gjorde en nedskæring af den daglige produktion afhængig af, at lande uden for oliekartellet ligeledes giver tilsagn om at nedskære olieproduktionen. Norge og Rusland imod nedskæring Det er særligt Rusland - verdens næststørste olieeksportør efter Saudi-Arabien - som slår sig i tøjret. Landet er yderst afhængig af indtægterne fra olieproduktionen og ønsker på den baggrund at udvide sin markedsandel så meget som muligt. Men også Norge, som i lighed med Rusland og Mexico står uden for OPEC, stiller sig indtil videre tvivlende over for en produktionsnedskæring. Lavere energipriser betragtes normalt som positivt for de industrilande, som er helt eller delvist afhængige af import af olie. Ifølge analytikere har et prisfald på fem dollar per tønde råolie den samme økonomiske virkning som en rentenedsættelse på et halvt procentpoint. Andre økonomer sammenligner effekten af faldende energipriser med lavere skatter, men der er stort set enighed om, at borgerne får flere penge mellem hænderne til forbrug, mens virksomhederne kan fremstille de samme varer til en lavere pris. »Hvis olieprisen holder sig under 20 dollar i et stykke tid, vil det give lavere inflation, hvilket vil øge husholdningernes købekraft og øge forbrugernes tillid til fremtiden, og det er yderst vigtigt for et økonomisk opsving«, siger professor Christophe de Boisseau fra Sorbonne-universitetet i Paris til det franske nyhedsbureau AFP.