Ministrene på Verdenshandelsorganisationens møde i Qatar blev onsdag enige om at indlede nye forhandlinger om liberalisering af verdenshandlen, oplyste Indiens handelsminister, Murasoli Maran. Der var til det sidste spænding om, hvorvidt det lykkedes ministrenes at enes om en ny handelsrunde efter, at Indien igen havde stillet sig på bagbenene under Verdenshandelsorganisationen WTOs ministerkonference i Qatar. Indien krævede onsdag eftermiddag nye tilføjelser til den forhandlede teksts afsnit om investerings- og konkurrencepolitik samt til spørgsmålet om bedre markedsadgang for tekstiler. WTOs andre medlemslande havde tilbudt Indien en undtagelse, der betyder, at landet selv kan tage stilling til, hvorvidt det ønsker at deltage i aftalen om investeringspolitik, som der ifølge teksten skal indledes forhandlinger om på den næste ministerkonference. Mens sekunderne tikker og forhandlingerne allerede var blevet forlænget i snart et døgn, risikeede den indiske modstand at sætte en stopper for hele processen i Qatar og dermed beslutningen om at indlede en ny international frihandelsrunde. Afgørende ændringer Teksten var allerede blevet ændret på afgørende punkter, men især punktet om investerings- og konkurrencepolitik har skabt uenighed. Dette punkt har været en af EU's mærkesager, hvor især investeringsdelen er blevet bakket op af Japan i forsøget på at sikre udenlandske investeringer samme vilkår som nationale selskaber. Indien, som bannerfører for ulandene, har kæmpet hårdt imod at sætte nye punkter på dagsordenen, før tidligere løfter er blevet indfriet. Kritikken går på, at de ved WTO's forrige runde, Uruguay-runden, blev pålagt en masse forpligtelser men ikke tilsvarende har fået igen på plus-siden. Et andet springende punkt i forhandlingernes sidste time har været markedsadgangen for tekstiler, hvor USA og Indien står stejlt over for hinanden. DOKUMENTATION:De væsentligste resultater af WTOs fjerde ministerkonference1. Landbrug. EU har stået i skudlinien i forhandlingerne på landbrug, hvor især Frankrig længe nægtede at acceptere teksten om, at eksportstøtten skal "udfases". Frankrig endte dog med at sluge det omdiskuterede ord, da den endelige tekst til gengæld blev blødet op af formuleringen om, at man under de videre forhandlinger ikke må "foregribe resultatet". Danmark har ingen problemer med teksten, da vi allerede på forhånd havde erklæret, at vi kunne støtte en total afvikling af landbrugsstøtteordningerne. 2. Implementering. Spørgsmålet om øget markedsadgang for tekstiler blev en af de hårdeste knuder i forhandlingerne og truede på et tidspunkt med at få det hele til at bryde sammen. Selv om ulandene fik mange af de indrømmelser, der var til forhandling, er der alligevel ikke tale om en markant sejr. Markedsadgangen for tekstiler blev sat en smule op i tempo, men det vurderes ikke reelt at få den store effekt, lyder kritikken. Ulandene fik desuden forlænget nogle frister for, hvornår de skal opfylde en række tidligere aftaler. Implementeringssprøgsmålet blev taget op efter krav fra ulandene, der fortsat døjer med en række krav fra WTO»s forrige frihandelsrunde, og som ikke synes, at løfterne fra dengang er blevet indfriet. 3. Miljø. EU havde tre krav på miljøområdet, hvorunder kun ét er blevet opfyldt. Kravet om miljømærkning og om det såkaldte forsigtighedsprincip skred i svinget. Forsigtighedsprincippet betyder, at i sager, hvor der er tvivl om, hvorvidt et produkt lever op til miljøkravene, skal tvivlen komme miljøet til hjælp - altså en slags omvendt bevisbyrde i tvivlssager. Til gengæld kommer forholdet mellem WTO og de internationale miljøkonventioner med på dagsordenen for en ny frihandelsrunde. En række miljøorganisationer betegner dog denne ene sejr for at være tekst uden indhold, fordi den kun omfatter lande, der har skrevet under på de internationale miljøkonventioner. Det risikerer at have den uheldige effekt, at for eksempel USA vil holde sig uden for disse konventioner for ikke at kunne blive ramt af WTO. 4. WTOs regelsæt. Det vigtigste spørgsmål på dette område var brugen af anti-dumping. Anti-dumping går ud på, at lande kan pålægge importvarer straftold, hvis det vurderes, at de sælges til dumpingpriser. Især USA var imod en ændring af de eksisterende regler. Spørgsmålet skal forhandles i en ny runde med henblik på at klarlægge og forbedre de gældende regler med hensynstagen til ulandene, som der står i teksten. Det er dog en vag formulering, og det er svært at forudse, hvordan den vil blive fortolket. Dog lægger teksten op til, at ulandene i højere grad end i dag kommer til at kunne udnytte brugen af anti-dumping. 5. Investerings- og konkurrencepolitik. Spørgsmålet om investerings- og konkurrencepolitik endte med et slags kompromis, der betyder, at diskusionen om investerings- og konkurrencepolitik i de eksisterende abejdsgrupper skal fortsætte indtil næste ministerkonference. Desuden bliver ulandene tilbudt mere teknisk hjælp til at kunne håndtere spørgsmålet bedre. EU og Japan havde ønsket de to emner på dagsordenen i en ny runde i forsøget på at sikre udenlandske investeringer samme vilkår som nationale selskaber. 6. TRIPS (intellektuelle ejendomsrettigheder). Allerede mandag kom medlemslandene frem til et resultat omkring den omstridte aftale om patentrettigheder. Teksten udlægges som en sejr for ulandene, selv om de måtte opgive et krav. Sejren skyldes, at ulandene med teksten i hånden får grønt lys til at bryde patenter i tilfælde af en national sygdomskatastrofe. Det udestående spørgsmål er, hvorvidt lande i sådanne tilfælde har lov til at lade et tredje land producere medicinen, hvis de ikke selv har produktionsapparatet til det. Især de små ulande har tabt på denne fortsatte uklarhed i reglerne. Ifølge teksten skal spørgsmålet dog afklares i 2002.