Kreditorerne er så usikre på fremtiden for milliardæren Klaus Helmersens truede finans- og ejendomskoncern, at de nu selv vil deltage aktivt i oprydningen efter den mulige milliardsvindel i St. Frederikslund-gruppen. Kreditorerne, der bl.a. omfatter FIH, Danske Bank, Nordea samt en række udenlandske banker, satte onsdag advokat Henrik Stenbjerre til at stå for oprydningen. Kollapsen truer Klaus Helmersens imperium, der er bygget op af ejendomme, skibe, grunde, et tidligere ejerskab af tøjkoncernen, Garli Gry, vindmøller samt danske og udenlandske værdipapirer, er truet af kollaps, efter at milliardinvesteringer i USA har vist sig måske kun at være det papir værd, de er skrevet på. Det har fået kreditorerne, der ellers næsten udelukkende er involveret i Helmersens investeringer i ejendomme, grunde, vindmøller og skibe, til at udpege Kromann Reumert-advokaten Henrik Stenbjerre til at deltage i udredningsarbejdet. Kreditorerne har, ifølge Politikens oplysninger, sikret en stor del af deres udeståender ved at have pant i Helmersens aktiver. Rygter om politianmeldelse Mandag blev St. Frederikslund-gruppens administrerende direktør, Jens Skjold Kristiansen, bortvist, fordi Klaus Helmersen havde opdaget, at store investeringer i USA måske slet ikke eksisterede. Hvis investeringerne er væk, eller eksisterer de slet ikke, er hele Helmersens imperium i fare. Siden Jens Skjold Kristiansen mandag blev bortvist, har der været spekuleret i en mulig politianmeldelse mod eksdirektøren. Men ifølge kriminalinspektør Niels Jørgen Abildgaard fra Københavns Politis Bedrageriafdeling, havde politiet sent onsdag ikke modtaget hverken henvendelser eller en anmeldelse i sagen. I kampen for at redde sine besiddelser, sekunderes Klaus Helmersen i disse dage af advokater og revisorer. Tirsdag indsatte Klaus Helmersen sin flerårige samarbejdspartner, advokat Frank Hansen, som direktør, og nu får Helmersen og Frank Hansen altså yderligere hjælp til oprydningsarbejdet af kreditorernes mand, advokat Henrik Stenbjerre. Ifølge dagbladet Børsen arbejder Jens Skjold Kristiansen, som ellers er bortvist, videre for at redde de amerikanske investeringer, men den oplysning har ikke været mulig at få bekræftet. Fjernet fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Ifølge en pressemeddelelse fra Klaus Helmersen er Jens Skjold Kristiansen blevet fjernet fra alle sine tillidsposter i Helmersens gruppe af selskaber. I Erhvervs- og Selskabsstyrelsen blev Jens Skjold Kristiansen allerede mandag fjernet fra alle sine poster i Helmersens korthus af selskaber. Alligevel står Skjold Kristiansen fortsat opført i styrelsens register som bestyrelsesmedlem i Helmersen-selskabet Norden Invest. Det var i går umuligt at få kommentarer fra Klaus Helmersen, Jens Skjold Kristiansen og Henrik Stenbjerre.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce