»Elefanternes dans«. Sådan beskrev en tilhører Danske Bank og Nordeas optræden, da de to banker på en åben høring tirsdag fremlagde deres forslag til småpengebetaling på nettet - den såkaldte mikrobetaling. Beskrivelsen vinder genklang hos Foreningen af Danske Internet Medier (FDIM), der føler sig afpresset af konsortiet af danske banker med Nordea og Danske Bank i spidsen, der går under navnet Content Billing. 'Er I ikke med os, er I imod os' Bankerne har ligesom en række teleselskaber og mindre firmaer budt ind på en løsning til mikrobetaling. Men fra starten af har bankerne skruet bissen på for at få aftalen i hus. Bankerne slår nemlig fast, at hvis FDIM ikke vælger deres løsning, kan FDIM godt betragte dem som konkurrenter. FDIM repræsenterer de 40 største danske kommercielle internetmedier (heriblandt Politiken), der tilsammen står for størstedelen af trafikken på det danske hjørne af internettet. Nyt betalingssystem Tidligere på året udskrev FDIM en 'skønhedskonkurrence' om et nyt betalingssystem til nettet, der skal gøre det muligt at tage penge, f.eks. en krone, for artikler eller andet indhold på nettet. »Det er klart, at vi meget gerne vil være leverandører, men vi kan jo ikke påtvinge dem det. Men hvis vi ikke bliver valgt, må vi jo finde andre steder at tjene penge på vores mikrobetalingssystem«, siger Jens Galatius fra Nordeas e-banking-afdeling. »FDIM repræsenterer trods alt kun nogle typer af websteder. Vi har identificeret 200 andre websteder, der ikke er medlem af FDIM, og dem vil vi tilbyde løsningen«, siger han. 'Det er afpresning' Danskerne kan altså ende med to (eller måske flere) konkurrerende løsninger til småpengebetaling på nettet, og det var netop den situation, FDIM ville undgå ved at organisere de største internetmedier om at finde en fælles løsning. De mange standarder er nemlig grunden til, at mikrobetaling hidtil aldrig er slået igennem, på trods af at det teknisk er relativt ukompliceret. »Jeg vil kalde det afpresning«, siger Søren Queitsch, der ved siden af sit arbejde som salgsdirektør for bladet 'Ingeniøren' er bestyrelsesmedlem i FDIM. »Bankerne siger: brug os - join us or die (slut jer til os eller dø, red). Vi føler ikke, at vi er i dialog med bankerne, og det er vi enormt kede af«, siger Queitsch. Banker er attraktive Han slår fast, at de danske banker er interessante for FDIM, fordi de er troværdige og solide foretagender, men også, at de på ingen måde er favoritter i opløbet om netbetalingsløsningen. Der er 11 andre firmaer med i opløbet, heriblandt teleselskaber og mindre firmaer med lang erfaring inden for mikrobetaling. De andre leverandører har i denne uge fremvist fungerende, konkrete løsninger, mens de danske banker i tirsdag kun fremlagde, hvad Queitsch betegner som en ønskeseddel. »Hvis de har en løsning at fremvise, vil vi meget gerne se den«, siger Søren Queitsch, der ikke er speciel nervøs for en eventuel konkurrencesituation. »Det kan godt være, at de kan finde 200 andre websteder, men de 40 websteder, vi organiserer, står for 90 procent af den kommercielle internettrafik i Danmark«, siger han.