Protestskilte er skrumpet ind til A4-størrelse, men beskeden er tydelig fra de knap 50 demonstranter, der har fået lov at stå uden for diplomaternes mødelokale: »No Arm Twisting«, lyder budskabet. De fremmødte reagerer på sejlivede rygter om, at rige WTO-lande vrider armen rundt på de fattige landes ministre - angiveligt ved hjælp af pengeløfter og trusler om det modsatte - i forsøget på at nå frem til et forhandlingsresultat, inden WTO-topmødet slutter tirsdag. På kanten til bestikkelse »Det er godt, hvis de rige lande lover mere bistand. Men i en forhandlingssituation grænser det til bestikkelse. Og mange fattige føler sig truet, hvis de ikke makker ret«, siger Martin Khor Kok Peng, leder af Third World Network (TWN), der er paraply for flere NGO'er i udviklingslandene. Anklagerne bliver benægtet kategorisk fra flere hjørner af EU. På sidelinien er ministre og ambassadører fra fattige lande dog ikke tilfredse. »Nu må tiden være kommet til at få moralsk ansvarsfølelse og etik ind i forhandlingerne«, siger Ugandas handelsminister, Edward Ruguwayo. Strid om landbrugsvarer Et af de centrale stridspunkter er landbrugsvarer. Alle rige medlemslande holder i øjeblikket lange taler om, at den kommende handelsrunde skal være en 'udviklingsrunde', der hjælper WTO-kredsens fattige. Men de færreste er parate til at give sig. Kritik af USA og EU Især kritiseres USA's og ikke mindst EU's toldmure og massive eksportstøtte, der holder udviklingslandenes produkter ude og er med til at presse verdensprisen på netop de varer, som de fattige kan levere. Samlet støtter de rige deres egne landmænd med mere end en mia. dollars om dagen. Samme lande giver under 50 mia. dollar om året i udviklingsbistand. »WTOs landbrugsaftale forbyder u-landene at indføre told, der kan beskytte deres producenter. Til gengæld bliver EU-landene bare ved med at holde fast i deres høje toldsatser, der blev indført før WTO-aftalen trådte i kraft. Det er uanstændigt«, siger Martin Khor Kok Peng fra TWN. Pres på EU's landbrugsstøtte Men også flere rige lande er utilfredse. USA og den såkaldte Cairnsgruppe, der består af 18 fattige og rige lande med blandt andet Australien og Brasilien i spidsen, kræver, at EU fjerner enhver form for landbrugsstøtte inden for en klar tidsfrist. EU vil ikke hænges op på deadlines. Til gengæld er europæerne åbne for diskussion, hvis de øvrige WTO-medlemmer vil se stort på de tilskud, der går til grønne og sociale hensyn, ikke mindst miljø- og egnsudvikling. Men EU er presset. Hvis ikke Europa begrænser støtten betydeligt, har modstanderne allerede WTOs grønne lys til at indføre straftold på europæisk landbrug i 2003. Danmark er et af de lande, der nyder godt af EU-støtten. Og danske landbrugsprodukter får bundet milliarder af støttekroner i halen, når de sælges uden for EU. Dobbelttydigt dansk forhold til støtte Officielt ser dansk landbrug gerne støtten afskaffet, men i konkrete situationer - ikke mindst omkring den massive støtte af den ellers urentable danske sukkerproduktion - har landbruget alligevel kæmpet for at bevare den. Da Danmark i går holdt sin officielle tale på topmødet, lagde man størst vægt på udviklingslandenes situation. Samtidig blev især miljøhensyn fremhævet som en dansk mærkesag, som udviklingslandene bør acceptere. Foruden landbrug bliver netop miljø og handel med tekstiler afgørende for topmødets udfald.