Anklager: Otte års fængsel til Trads og Thorsen

Lyt til artiklen

Anklageren i PFA-sagen, advokat Henrik Steen Andersen, går efter at få entreprenør Kurt Thorsen og tidligere direktør i PFA Byg, Rasmus Trads, dømt efter lovens strengeste straf for bedrageri- og dokumentfalsk: Otte år. »De har begge med åbne øjne og fuld fart ramlet hovederne mod loftet for strafferammen på otte år«, lød det utvetydigt fra Henrik Steen Andersen i landsretten. Anklageren brugte sin procedure fredag på at gennemgå PFA-sagen fra a til z. Og efter gennemgang af sagens fem forhold og de tiltaltes involvering stod kravet klart: »Man giver 13 for den usædvanlige og selvstændige præstation. Og de tiltalte står til topkarakter«, sagde Henrik Steen Andersen. Ingen rabat til Trads Henrik Steen Andersen mener ikke, at der er grund til at give Rasmus Trads rabat i sagen, fordi han har hjulpet politiet med en stor del af opklaringen ved blandt andet at indrømme dokumentfalsk i 14 tilfælde. Han overlod det til landsretten at se formildende på Trads' forbrydelser. »Rasmus Trads holdt sig bestemt ikke tilbage. Han var særdeles aktiv, når folk skulle overbevises til at gå ind i projekterne. Han er uddannet cand.jur., og han sad i en betroet stilling i et selskab, der forvalter andres pensionsopsparinger. Rasmus Trads har medvirket positivt til, at hele sagen lod sig gøre«, sagde anklager Henrik Steen Andersen og understregede, at Trads med sin baggrund ikke kunne have undgået at vide, at hans underskrift skulle bruges til lån. Kurt Thorsen blev sidste år i Københavns Byret idømt seks års fængsel som hovedmanden bag falsknerierne i PFA's navn. De falske dokumenter, som Rasmus Trads skrev under på i sit eget navn og også i flere tilfælde påførte PFA's koncernchef André Lublins navn. Rasmus Trads blev i byretten idømt fem års fængsel. Manglende dømmekraft Ud over stramninger af længderne af straffene i byretten procederede anklageren, at Østre Landsret stadfæstede byrettens dom om frakendelse af retten til at være stifter af, direktør eller medlem af bestyrelsen i et selskab. »De to tiltalte ejer ejer ikke den fornuft eller dømmekraft, der kræves for at drive økonomisk virksomhed«, sagde Henrik Steen Andersen. Samtidig mente anklageren, at byrettens konfiskation af 25 millioner pesetas svarende til en million kroner også skal stadfæstes. Dem bragte Kurt Thorsens tidligere spanske direktør, Anna Thygesen, med sig til Danmark i december 1998.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her