Advokater, ejendomsmæglere, revisorer og kasinoejere vil trods højlydt protest fremover skulle udgøre en del af fronten i EU-landenes kamp mod hvidvask af penge tjent på kriminalitet. Det er resultatet af, at EU's finans- og økonomiministre i går godkendte et forslag, der markant strammer det nuværende EU-direktiv om hvidvask. Fremover har blandt andre advokater pligt til at melde det til politiet, hvis de har mistanke om, at deres klienter er i gang med at vaske sorte penge hvide. I dag er det kun finansielle virksomheder, der har pligt til det. Behov for ny lov Samtidig er det fremover penge fra alle former for organiseret kriminalitet og svindel med EU-midler, der skal indberettes, hvor reglerne i dag kun omfatter penge, der stammer fra narkokriminalitet. Økonomiminister Marianne Jelved (R) støttede de nye regler på rådsmødet og regner med, at regeringen allerede kan fremsætte et lovforslag inden udgangen af november, så det kan komme til at gælde i Danmark allerede i løbet af næste år. »I dag hvor det kun er den finansielle sektor, der skal indberette, har vi fået omkring 100 anmeldelser, hvoraf de fleste fører til sager, men jeg kan ikke sige, hvor mange sager de nye regler vil føre til«, siger hun. Advokater protesterer Forslaget har været flere år undervejs og har mødt voldsom modstand fra især advokater i hele EU og fra Europaparlamentet. Men efter terrorangrebet 11. september og et stort pres fra EU's stats- og regeringschefer er der kommet skub i processen, fordi regeringscheferne mener, at strammere regler om hvidvask er et af de vigtigste våben i jagten på de penge, der finansierer terrorister. Parlamentet har især været bekymrede for advokaternes tavshedspligt, men med kompromiset bliver det slået fast, at reglerne ikke gælder for advokater, der repræsenterer en klient i forbindelse med en retssag. Parlamentet ventes derfor at godkende forslaget i næste uge. Ministrene er blevet enige om, at det er op til de enkelte medlemslande selv at definere de situationer, hvor advokater ikke skal indberette. Marianne Jelved understreger, at der skal være stærke indicier for, at der foregår hvidvask, før en advokat eller revisor skal gå til politiet. Men hvis mistanken er stærk nok, så har de også pligt til at melde det - ellers risikerer de at blive straffet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
K-profil er lunken ved regeringens valg som ny formand for Folketinget
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Høj på lattergas kørte han sin ven ihjel. Nu er dommen faldet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























