Politiken torsdag: Tøjstilen bliver den gammelkendte, men strategien bag InWear og Jackpot skal have et frisk pust. Det er planen fra ledelsen af det nyfusionerede tøjselskab IC Company, der blev skabt tidligere i år ved at lægge de to tøjmærker sammen. Den nye strategi vil barbere 400 af 2.400 stillinger væk i koncernen, der har problemer med salget. Det er endnu uvist, hvem og hvor der skal fyres. Ny strategi og fyringer Ledelsen er ved at være klar med en længe ventet strategiplan, der skal lokke nye kunder ind i butikkerne bl.a. ved at sælge konkurrenternes tøj, sælge parfume, sko og sågar lancere en boligserie, bestående af bl.a. sengetøj. »De nye tiltag skal skabe ekstra opmærksomhed omkring vore egne mærker. Vi vil sælge eksterne mærker, som er billigere end vore egne, for at kunne dække flere kunders behov«, siger IC Companys vicedirektør Anders Højriis. Selvom IC Company altså satser offensivt i forsøget på at få flere kunder ind i forretningerne, så kommer den nye strategi til at koste medarbejdere. I dag har IC Company, der producerer tøjmærker som InWear, Jackpot, Cottonfield og Peak Performance, 2.400 ansatte, men det tal er for højt, hvilket en helt frisk nedjustering af regnskabsforventningerne understreger. »Det er for tidligt at sige, hvilke stillinger der skal nedlægges og hvor, men det kommer til at ramme bredt, både organisatorisk og geografisk, men der er tale om at nedlægge 400 stillinger«, siger Lars Kjær, adm. direktør for IC Company. Hård tøjbranche Det er hårde tider for tøjbranchen, og det var i virkeligheden det, der i foråret fik InWear og Jackpot til at slå pjalterne sammen. Danskerne og europæerne bruger for få penge på nyt tøj, i Danmark er mange af forbrugskronerne i stedet blevet placeret i nye køkkener, badeværelser og huse. Nu håber IC Company, at den accelererende økonomiske krise skal sparke gang i tøjsalget, fordi forbrugerne har 'behov' for at forbruge, men ikke længere har råd til de rigtig dyre indkøb. »En økonomisk recession går normalt først og fremmest gå ud over salget af huse og biler, og de penge bliver så ofte brugt på tøj i stedet«, siger vicedirektør Anders Højriis.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Schack'erne er ude af Folketinget efter sammenlagt 40 år: »Det er jo et tab af et formål og en retning«
-
Amerikansk ekspert: »Kan de se bort fra, at de sidder med verdens rigeste mand, der beder om flere penge?«
-
Vi tog springet fra København og flyttede på landet. Her er det regnestykke, der får det hele til at gå op for mig
-
Mette Frederiksen terroriserer sin egen befolkning
-
Forsker: Min forskning viser, at det er både virksomt og billigt – men sundhedsvæsnet prioriterer ikke løsningen
-
Michael Jarlner: Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Seriemorderen har været sadistisk snedig og ombragt ofre, ingen vil savne

Kronik af Michelle Skov Karantonis
Klumme af Christian Jensen



























