Politiken lørdag: Græsrødderne i Attac er tilsyneladende ikke det mindste imponeret af de udstrakte hænder fra Europas toneangivende ledere. Efter demonstrationerne under topmøderne i Göteborg og Genova er regeringslederne ved at falde over hinanden for at komme demonstranterne i møde. Det belgiske EU-formandskab har sat Attacs hovedkrav - en international skat på valutahandel - på dagsordenen for økonomi- og finansministrenes møde senere på måneden. Den franske statsminister Lionel Jospin støtter nu tanken om den såkaldte Tobin-skat. På et topmøde onsdag aften blev han enig med den tyske forbundskansler Gerhard Schröder om at nedsætte et fælles udvalg, der skal komme med et konkret udspil fra de to lande. Kenneth Haar, ledende medlem af den danske Attac-bevægelse lægger dog ikke for meget i de positive toner. »Det er en gratis omgang. De siger reelt - ligesom Lykketoft og Jelved herhjemme - at det er en sympatisk tanke, som desværre ikke kan gennemføres. Men det har da skabt en politisk debat, som vi nu må udnytte så godt vi kan«. Dødsdom Fra Attac-hovedkvarteret i Paris er dommen endnu hårdere: »Jospin giver indtryk af, at han støtter idéen, men reelt underskriver han dens politiske dødsdom«, fastslår Pamela Denton, talsmand for Attacs internationale afdeling. Hun peger på, at Jospin forudsætter en international aftale om gennemførelse af skatten, og da USA er kategorisk afvisende over for den såkaldte Tobin-skat, er slaget tabt på forhånd. I stedet burde EU gå enegang. »Men EU vejer lige så tungt som USA, og EU-landene har mulighed for at gennemføre skatten internt i Europa, og det kan blive en begyndelse«, lyder det fra Attacs hovedkvarter i Paris. »Men det er rent nonsens«, mener Christian Friis Bach, lektor i international økonomi. Han er en af tre eksperter, der netop er udpeget af Europaparlamentet til at undersøge mulighederne for at gennemføre en Tobin-skat. »En EU-skat på valutabevægelser giver ingen mening, al den stund de fleste EU-lande har fået fælles valuta. Hvis der overhovedet skal være en mening med det, så skal lande som USA og Schweiz være med«, konstaterer Christian Friis Bach. Bush bremser Han erkender dog, at der ikke er nogen jordisk chance for, at det kan lade sig gøre med George W. Bush som præsident. Men der kommer en dag efter Bush-æraen. Og i mellemtiden gælder det om at holde sagen på dagsordenen og undersøge de tekniske muligheder, konstaterer han. Det oprindelige forslag, der i 1972 blev fremsat af økonomen James Tobin, går på at lægge en beskeden skat på valutahandler, sådan cirka en promille. Det skulle være nok til at lægge en dæmper på de hurtige og meget voldsomme spekulative bevægelser i valutamarkedet, der let kan slå mindre og svage økonomier til pindebrænde. Samtidig kan indtægterne gå til at udvikle de fattigste lande. Den model er imidlertid urealistisk. Bestræbelserne går nu på at finde en model, der har samme effekt, men som er politisk og teknisk håndterbar, f.eks. beskatning af de lån, der er en forudsætning for de store spekulationsbølger, mener Christian Friis Bach.