Politiken torsdag: Tidligere industriminister Nils Wilhjelm (K) gav i enkeltsager efter for pres fra fagbevægelsen og værfterne og tvang embedsmændene til at acceptere skibsstøtte i strid med de internationale og danske regler. Det fortalte tidligere kontorchef i Industriministeriet og formand i Skibslåneudvalget Kate Galle i går i retten i den såkaldte Svendborgsag. »Det var ikke så rart at være embedsmand. Når værftsdirektørerne og fagbevægelsen i fællesskab gik til ministeren, så fik de det ofte, som de ville have det. Også selv om vi embedsmænd sagde, at det skulle foregå efter reglerne«, sagde Kate Galle. Dokumenter kom frem Kate Galle blev foreholdt hidtil hemmeligholdte dokumenter, som Thomas Rørdam har gravet frem i Danmarks Skibskreditfond og Erhvervsministeriet, efter at Højesteret har beordret arkiverne åbnet. Papirer, der blandt andet viste, at embedsmænd i konkrete sager af politiske grunde var blevet beordret til at give støtte, selv om embedsmændene havde advaret om, at det var ulovligt. Og papirer som viste, at en embedsmand f.eks. valgte at lukke øjnene for regelstridige dele af en låneaftale. »Når jeg ser det papir, kan jeg godt huske det, selv om jeg egentlig helst havde glemt det«, sagde Kate Galle. Skibsreder Jess Søderberg fra A.P. Møller bekræftede under afhøringen, at han mente, at B&W i en stribe lånesager havde fået lov til at overbelåne. B&W brugte den såkaldte datterselskabsmodel, hvor man til lejligheden opretter et datterselskab og sælger skibet til sig selv til en høj pris. Denne pris søger man så de særdeles gunstige offentligt støttede lån på baggrund af. Senere, når man sælger skibet til den reelle køber, en reder, så kan man igen skrue ned for prisen. En vis overpris var ifølge både Jess Søderberg og advokat Thomas Rørdam i orden. Men ikke mere end værdien af den offentlige støtte kunne retfærdiggøre, og slet ikke de eksorbitante priser som B&W jonglerede med. Tavshedspligt Efter vidneafhøringen spurgte pressen Jess Søderberg, hvorfor han ikke var gået til offentligheden med sin viden. Han henviste til sin tavshedspligt. Advokat Thomas Rørdam kræver sin klient, tidl. direktør Per Glente for det nu lukkede Svendborg Værft, frikendt for en dom for overbelåning med henvisning til, at det var en udbredt og politisk accepteret praksis. Men sagens anklager, advokat John Petersen, afviste imidlertid, at de nye oplysninger i sagen har betydning for, om Per Glente har begået bedrageri. John Petersen erkendte, at der tilsyneladende havde været flere overbelåningssager end hidtil antaget. »Men det gør jo ikke det bedrageri, som er sket i Svendborg mere lovligt«, sagde John Petersen under en pause i retsmødet. Frikendt i lignende sag Thomas Rørdam henviser til, at han fik sin klient frikendt i landsretten i en lignende færøsk sag. I sagen om skibet 'Heygadrangur' fremlagde han omtrent en snes andre færøske overbelåningssager og viste dermed, at de færøske politikere og embedsmænd havde sat kikkerten for det blinde øje. »Kan man fremlægge 30 sager, så begynder det jo at ligne et mønster om, at man ser igennem fingre med overbelåning for at redde arbejdspladser«, siger Thomas Rørdam.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Politiken mener: Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.