Fleksjobbere har krav på samme løn som deres fuldtidsansatte kolleger, selv om de kun arbejder 25 timer eller mindre om ugen. Det fastslår Finansministeriet nu på baggrund af en principiel sag om aflønning af folk i fleksjob, som ministeriet har tabt til HK/Stat HK/Stat rejste sagen efter at have fået kendskab til en række eksempler på, at arbejdsgivere har behandlet fleksjobberne som en slags B-ansatte. Samme vilkår Arbejdsgiverne har blandt andet svært ved at acceptere, at fleksjobbere har krav på de samme løn og arbejdsvilkår som almindelige medarbejdere, selv om de har færre timer. Men det har de. På baggrund af den konkrete sag med HK/Stat er Finansministeriet nu blevet nødt til at præcisere reglerne i et protokollat, som fastslår, at »udgangspunktet for aflønning af personer ansat i fleksjob er den overenskomstmæssige løn«. Formanden for de statsansatte HKere, Peter Waldorff, hilser udmeldingen velkommen. »Nu har vi fået skabt nogle retningslinier for hvilken procedure, der skal følges, når man ansætter folk i fleksjob, og det er betryggende. Samtidig får vi sendt et klart signal om, at selv om en medarbejder er blevet flyttet fra et fuldtidsjob til et fleksjob, kan vedkommende stadig have forudsætninger for at klare den nye jobfunktion lige så godt som alle andre. Og derfor skal han eller hun også have de samme lønvilkår«, siger Peter Waldorff til Ritzau. Andenrangs arbejdskraft Det er dog ikke altid kun arbejdsgivernes manglende vilje til at overholde overenskomsterne, der er problemet. Der mangler også solidaritet og forståelse for fleksjobberne blandt kollegerne på arbejdspladsen. »Vi skal have nedbrudt den automatiske opfattelse af fleksjobbere som andenrangs arbejdskraft, som man har på mange arbejdspladser«, siger Peter Waldorff. Han erkender, at det meget nemt kan give anledning til misundelse blandt kollegerne, når de opdager, at en medarbejder på fleksjob kun arbejder 25 timer om ugen, men alligevel får det samme i løn som dem selv. I mange tilfælde bunder den misforståede misundelse imidlertid i, at virksomheden ikke har informeret de ansatte godt nok, før de ansætter en fleksjobber. Derfor opfordrer HK kommunerne til i større omfang at inddrage fagforeningerne, når de ansætter folk i fleksjob. Både for at sikre, at kollegerne på arbejdspladsen er forberedt, før fleksjobberen starter og for at kontrollere, at arbejdsgiverne overholder overenskomsterne.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.