Tidligere vicekoncernchef i SAS, Vagn Sørensen, der blev fyret efter at have løjet om sin viden om de ulovlige aftaler mellem SAS og Maersk Air, får seks måneders løn i fratrædelsesgodtgørelse. Det oplyser pressetalskvinde i SAS Siv Meisingseth til det norske nyhedsbureau NTB. Aftalen med Vagn Sørensen blev forhandlet på plads lørdag, oplyser hun. Vagn Sørensen fik cirka to millioner kroner om året i løn. Ansatte, der fratræder selskabet under normale omstændigheder, har et års opsigelse og får derefter to års løn.
Fyret SAS-chef får seks måneders løn
Lyt til artiklen