Politiken torsdag: Én sag er netop blevet ekspederet af Det Sociale Nævn. To andre er på vej i landsretten. Johan Møller Nielsen ligger ikke på den lade side, når det gælder kampen for at sikre landets kontanthjælpsmodtagere bedre vilkår. De drejer sig alle kort fortalt om aktivering. Den ene om, at Johan Møller Nielsen nægter at lade sig aktivere til, hvad han mener er meningsløst tvangsarbejde, hvorfor kommunen har lukket pengekassen i. Det er i strid med grundloven, mener Johan Møller Nielsen. Den anden drejer sig om, at kommunen burde have varslet og forklaret beslutningen om at stoppe kontanthjælpen. Og den tredje om, at aktiverede skal have ansættelsesbeviser, ligesom folk med almindeligt arbejde. Da Johan Møller Nielsen gik i aktivering, havde han levet i cirka fire år uden reelt arbejde, stort set som hjemløs og uden penge fra det offentlige. For han ville ikke aktiveres. Heller ikke selvom Køge Kommune præsenterede ham for flere forskellige muligheder, hvoraf nogle var bedre end andre. Så da kommunen mistede tålmodigheden og lukkede kassen, skete det ifølge Johan Møller Nielsen og hans advokat på et ugyldigt grundlag. Derfor har han anlagt sag mod Roskilde Statsamt, herunder Køge Kommune, på grund af en afgørelse truffet af Det Sociale Nævn. Sagen, som er den ene af de tre sager, handler i store træk om, at Køge Kommune efter Johan Møller Nielsens opfattelse i 1996 brød loven ved at stoppe hans kontanthjælp uden varsel og uden forklaring. Nul penge på kontoen »En dag holdt pengene bare op med at komme ind på min bankkonto - uden nogen form for forklaring«, fortæller Johan Møller Nielsen. Men i Køge Kommune mener Socialchef Ebbe Holm ikke, at kommunen gjorde noget forkert. »Vi fortalte Johan om hans rettigheder og pligter som kontanthjælpsmodtager på et informationsmøde i januar 1996«, siger han og oplyser, at alle mødedeltagerne fik at vide, at deres kontanthjælp ville blive stoppet, hvis ikke de deltog i aktivering. Dagen efter dukkede Johan Møller Nielsen ikke op på kommunen til et jobsøgningskursus. Ifølge ham selv fordi han aldrig var blevet indkaldt. Ifølge kommunen fordi han nægtede at samarbejde og ikke ville aktiveres. »Derfor følte vi os berettiget til at stoppe hans kontanthjælp«, forklarer Ebbe Holm. Men den går ikke, mener Det Sociale Nævn, som Johan Møller Nielsen klagede til, da han fire år senere fik hjælp fra en advokat. Nævnet finder Køge Kommunes fratagelse af Johan Møller Nielsens kontanthjælp ugyldig. For ikke alene burde kommunen have advaret om, at støtten ville forsvinde. Den burde også have spurgt til Johan Møller Nielsens side af sagen, for måske havde han en god undskyldning for ikke at møde op, skriver nævnet i sin afgørelse. Men det afviser socialchefen ved Køge Kommune: »Vi anerkender ikke nævnets afgørelse som gyldig. Men vi er alligevel gået i gang med at undersøge, om Johan overhovedet var berettiget til hjælp«, siger Ebbe Holm og henviser til, at Det Sociale Nævn pålagde kommunen at betale Johan Møller Nielsen hans kontanthjælp tilbage - modregnet det, han har tjent på blandt andet at samle flasker - forudsat han var berettiget til at få kontanthjælp. Altså stod til rådighed for arbejdsmarkedet, var uden indtjening og så videre. Berettiget eller ej »Finder vi ud af, at han ikke var berettiget til at få kontanthjælp, giver det sig selv, at han ingen penge skal have. Hvis han omvendt var berettiget til kontanthjælpen, vil vi overveje, om han skal have pengene - med den betingelse, at han skal betale dem tilbage, hvis kommunen måtte få held til at bevise nævnets afgørelse forkert. For vi mener jo stadig ikke, at den er gyldig«, siger Ebbe Holm. Han ved ikke, om kommunen vil tage sagen til domstolene eller til Den Sociale Ankestyrelse, da det er en politisk beslutning. Tilbage i Køge sidder Johan Møller Nielsen og undrer sig over socialchefens udtalelser. »Inden kommunen ugyldigt fratog mig min kontanthjælp, var der jo ingen tvivl om, at jeg var berettiget til den«, filosoferer han. Men han er alligevel begejstret for løftet om, at han vil få sine penge, så snart det bliver bevist, at han var berettiget til dem. Og tilbagebetalingskravet bliver ikke noget problem, »for jeg har jo retten på min side«, siger han.