Danske Bank og BG Bank har allerede gennemført 65 af de 150 planlagte lukninger af filialer. Samtidig har over 1300 ansatte forladt banken, som dermed er langt foran sine fusionsbudgetter, skriver dagbladet Børsen. »Vi er klart foran budgetterne«, siger direktør Bjarne Wind fra Danske Banks direktion. »Inden årets udgang venter vi at have lagt i alt 80 afdelinger sammen. Og de resterende ca. 70 i fusionsplanen vil blive sammenlagt i løbet af næste år. En række af de sammenlægninger vil dog bestå i, at en Danske Bank filial og en BG Bank filial flytter sammen og blot har hver sin indgang«, siger han. Frygtede blodbad Ved fusionen 2. oktober i fjor bebudede Danske Banks ordførende direktør Peter Straarup, at 150 filialer skulle lukkes over de næste tre år. Samtidig skulle koncernen skille sig af med 2500 medarbejde som følge af fusionen og yderligere 1000 som følge af allerede igangværende reduktionsplaner. Medarbejderne frygtede på forhånd, at der ville blive tale om et blodbad, hvor BG Banks filialer og medarbejdere måtte holde for. Og de første nedskæringer i hovedsædestaben viste da også en overvægt af Danske Bankfolk i de fortsættende ledelsesposter. Men når det gælder filiallukningerne er billedet anderledes. 33 Danske Bank filialer er væk mod 32 BG Bank filialer. Og årets sidste 15 lukninger vil især være Danske Bank afdelinger, fortæller Bjarne Wind. Banken lovede fra start at søge at undgå deciderede fyringer, når de i alt 3500 medarbejdere skulle skæres ud af den samlede medarbejderstab på 20.434. Og det er stort set lykkedes. En lille overvægt af de 1300, som har forladt banken, er selv søgt væk, mens en lidt mindre gruppe har taget imod koncernens fratrædelsestilbud.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Republikansk profil: »Tabet vil trække spor længe – måske et helt årti frem«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
1
2
3
4
5
6
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.