Barometret står på dårligt vejr for det østlige Asiens økonomi, advarer Den Asiatiske Udviklingsbank (ADB). »På baggrund af en lavere global økonomisk vækst og et fald i efterspørgselen på elektronisk udstyr vil de fleste østasiatiske lande i 2001 opleve et markant lavere økonomisk tempo«, hedder det i en erklæring fra den Manila-baserede bank onsdag. I en mere optimistisk vurdering for omkring to måneder siden regnede ADB med, at årets økonomiske vækst ville falde til knap fem pct. fra lige over syv pct. sidste år. Til gengæld ventede banken i april med stigende vækst for det østasiatiske område allerede til næste år. »Det meste af Østasien - med undtagelse af Kina - måtte i årets første kvartal notere sig en økonomisk afmatning«, skriver Den Asiatiske Udviklingsbank. Ifølge oplysninger fra Kinas statistiske myndigheder peger meget på, at landet også i 2001 er i stand til at fastholde vækstrater på omkring otte pct. - langt over konkurrenterne i området. På samme tid er Japans økonomi - verdens næstvigtigste efter USA - stadig fanget i en fælde med stagnerende vækst og enorme problemer i landets finansielle sektor. Og som et nyt tegn på den svage tilstand i landets økonomi oplyste den japanske regering onsdag, at detailsalget i sidste måned viste en markant nedgang. Ifølge ADB er det faldet i eksporten fra de østasiatiske lande, som giver de største problemer. »Små åbne økonomier, som er yderst afhængige af eksport af elektronisk udstyr, har oplevet det største fald i den økonomiske vækst«, skriver banken. ADB regner dog med, at det aktuelle kraftige tilbageslag i USAs økonomi senest i begyndelsen af næste år vil blive afløst af lysere tider - med højere økonomisk vækst - ikke kun i USA men også i den øvrige verden.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.