Politiken mandag: Mens politikerne på Christiansborg diskuterer, hvordan man kan gøre arbejdslivet mere familievenligt ved f.eks. at forlænge barselsorloven til et år, så peger den økonomiske samarbejdsorganisation OECD på, at arbejdsgiverne herhjemme har rigelig plads til at lave forbedringer på området - især for deres ansatte mødre. Ikke statens ansvar alene »Det er meget vigtigt, at danske virksomheder ikke blot overlader det til regeringen at opbygge familievenlige ordninger. Men det kan godt se ud som om, virksomhederne læner sig tilbage, fordi de offentlige tilbud er veludbyggede«, siger økonom John M. Evans fra OECD. OECD har netop offentliggjort sin årlige beskæftigelsesrapport (Employment Outlook). I den konstateres det, at jo mere veludbyggede og fleksible ordninger, der findes for børnefamilierne, jo større lyst og mulighed har især mødrene for at deltage i arbejdslivet. Derfor finder OECD også helt overordnet, at den meget høje danske offentlige standard på f.eks. barsel og forældreorlov har sin meget store andel i, at 79 ud af 100 danske kvinder i den småbørnstunge alder fra 30 til 34 år er i beskæftigelse. Det er tal, der er i verdensklasse. Foreslår ekstra frihed Men det kan med virksomhedernes hjælp gøres endnu bedre. På centrale områder som mulighed for at få ekstra fri til at passe syge børn, ekstra barsel ud over lovens bogstav og ekstraordinære muligheder for at holde forældreorlov, har virksomhederne i en række af vore nabolande flere ordninger for deres ansatte end de danske - dog med Sverige som en markant undtagelse. Forklaringen er ifølge OECD den oplagte, at virksomhederne i udlandet træder ind med tilbud til de ansatte, hvor de offentlige systemer halter. Alligevel mener forskningsleder Ivan Thaulow fra Socialforskningsinstituttet (SFI), at der kan gemme sig en overraskelse i tallene. Der må gøres noget »Hvis det er rigtigt, som OECD siger, så må de gøre noget ved det i virksomhederne«, siger Ivan Thaulow, som ikke har haft lejlighed til at studere OECDs nye rapport i detaljer. Han har selv foretaget undersøgelser af virksomhedernes tilbud til de ansatte, og havde fået det indtryk, at danske virksomheder var med i front. »Men det er fint, hvis virksomhederne går mere ind i den diskussion i en periode, hvor der er mangel på arbejdskraft«, siger Ivan Thaulow. Fleksibilitet Kodeordet er i alle tilfælde fleksibilitet, mener John M. Evans fra OECD. »Det vigtige er, at den enkelte har en fleksibilitet igennem hele arbejdslivet. Både når man har små børn, der skal passes, og når man senere når tæt på pensionsalderen og gerne vil nedtrappe arbejdstiden. Al erfaring viser, at man får mere arbejde ud af den enkelte igennem hele livet«, siger John M. Evans, der især peger på det vigtige i at holde forbindelsen til arbejdslivet, selv om man i en periode er optaget af børnene derhjemme. Derfor kan så forskelligartede tilbud som mulighed for at komme på arbejdspladsen i barsels- og orlovsperioder, få e-mail fra arbejdspladsen derhjemme, hjemmearbejde, flekstid, deltid være meget nyttige. Egentlige karrierepauser kan også være et middel. Tiltag, der retter sig mod fædre, vinder også indpas i flere lande, men generelt er fædrene - især i det private erhvervsliv - ikke meget for at forlade pinden på arbejdet. Selv den lovmæssige barsel for fædre forbliver ofte ubenyttet. Uvished om virkning Derfor er det slet ikke sikkert, at man løser nogen problemer ved at reservere en del af en forlænget barselsperiode til mændene, sådan som de danske politikere diskuterer i øjeblikket. »Ingen ved rigtig, hvordan det virker. Fra Norge ved man f.eks., at når man tager orlov, så bruger de den ikke til at passe børn, selv fædrene har en stor rolle at udfylde her. Problemet ved de ordninger, der er oprettet, er, at man slet ikke ved, hvad fædrene egentlig vil. Det kunne være man skulle spørge dem«, siger John M. Evans fra OECD.