Politiken lørdag: Et stigende antal danske virksomheder betaler selv regningen for oprydningen, når de har forurenet. Det sker, selvom mange af virksomhederne formelt kunne lade staten betale for oprydningen. Stigende krav fra etiske investorer og de dygtige medarbejdere får virksomhederne til selv at betale. Embedsmændene i Københavns Amt oplever i stor stil, at virksomhederne selv er klar til at betale, og at der er sket et holdningsskift. »Vi oplever i stigende omfang, at virksomhederne selv beslutter at betale regningen for miljøoprydningen - også selvom de måske formelt ikke skulle det. Vi kan se, at flere og flere virksomheder får etiske retningslinier, og det får stigende betydning på miljøområdet«, siger afdelingschef Niels Bull. »Mange virksomheder er klar til at tage ansvar. Det er typisk store virksomheder, der har pengene til det, og som så betaler for en fuld oprydning - ud over de krav vi stiller, når de alligevel bygger nyt, eller måske sælger en fabrik«, siger Niels Bull. Og det er tilsyneladende klogt, at flere og flere virksomheder tager ansvar. »Virksomheder, der fokuserer blindt på bundlinien, får det svært fremover. De attraktive medarbejdere vil vælge dem fra, og mange investorer vil ikke investere i de selskaber. Det kan let få en negativ effekt for virksomhederne, der i stigende grad derfor vælger at være pragmatiske og bliver mere etiske og ansvarlige«, siger Peter Pruzan, professor på Handelshøjskolen i København. Kemikoncernen Cheminova er uden sammenligning en af de danske virksomheder med det dårligste ry. Mange års giftskandaler koster dyrt på popularitetskurven og på aktieværdien i Auriga, det børsnoterede selskab bag Cheminova. Ugebrevet Mandag Morgen vurderer, at Cheminovaaktierne har mistet over en milliard kroner i værdi, bl.a. på grund af manglende etik og ansvarlighed over for de gamle giftproblemer. »En virksomhed kan vælge at holde fast i det rent juridiske, f.eks. at en sag er forældet. Men jeg møder en del eksempler på, at virksomheder siger: Vi påtager os ansvaret, også selvom det måske ligger uden for vort formelle ansvar«, siger Peter Pruzan. Cheminova vandt en flere år lang sag i Højesteret i 1992, så de juridisk ikke er ansvarlige for oprydning efter den omfattende giftforurening på deres gamle fabriksgrund i Måløv. Alligevel burde Cheminova måske føle sig ansvarlig. »Der er forskel på det ansvar, som en virksomhed har. En virksomhed som Cheminova, der kontrolleres af en fond under Aarhus Universitet og arbejder med så farlige og komplicerede produkter som gift, har selvfølgelig et større ansvar end en lille virksomhed«, siger Peter Pruzan.