Regeringen når ikke sit ambitiøse mål om 10.000 flere i arbejdsstyrken årligt de næste 10 år uden flere reformer. Det mener vismændene i Det Økonomiske Råd, der samtidig peger på, at det af hensyn til den økonomiske vækst er vigtigt at få øget arbejdsudbuddet. »Selv med de initiativer der er taget for at få flere i arbejde, er regeringen for optimistisk med hensyn til at nå målet, der skal en bredere vifte af instrumenter til«, sagde den afgående overvismand, professor Niels Kærgård fra Den Kgl. Veterinære Landbohøjskole, da han onsdag fremlagde sin sidste rapport. Integrationen bærer ikke frugt I planen frem mod 2010 regner regeringen med, at få 100.000 flere ud i arbejdsstyrken og den har erkendt, at det er tvingende nødvendigt, men indtil videre forlader den sig på, at effekterne af reformerne på efterlønnen og førtidspensionsområdet sammen med øget integration af indvandrere på arbejdsmarkedet er nok. Men det er vismændene uenige i. Der skal langt skrappere lud til, fordi indsatsen for flere flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet ikke har båret frugt. Skattelettelser til de svageste Samtidig peger vismændene på, at det i øjeblikket ikke kan betale sig at arbejde for de lavestlønnede og svage grupper i samfundet. De foreslår, at eventuelle skattelettelser skal rettes mod disse grupper for at få flere af dem ud på arbejdsmarkedet. Helt konkret foreslår vismændene, at personer på overførselsindkomster og lave indkomster skal begunstiges af et såkaldt beskæftigelsesfradrag. En anden mulighed er at løfte topskattegrænsen til eksempelvis 350.000 kr. Efter vismændenes beregninger vil 60 pct. af provenutabet ved et løft af topskattegrænsen komme retur i statskassen i form af øgede indkomstskatter og moms- og afgifter som følge af de afledte effekter af et øget forbrug. Vismændene regner dog med, at 6000 flere vil være ledige på arbejdsmarkedet de kommende to år, men det løser ikke alene problemet med det stramme arbejdsmarked på længere sigt. DI-glæde over forslag Dansk Industri er enig med vismændene i, at lavere skat på indkomster vil øge arbejdsudbuddet. »Det er befriende at se det dokumenteret, at især lettelser på mellemskatten og topskatten vil gavne arbejdsudbuddet, og at det i høj grad vil være selvfinansierende«, siger formanden for DI, Ib Christensen. Han peger på, at grundlaget for det danske velfærd er værdiskabelsen på de danske arbejdspladser, og at lavere skattetryk er den sikreste vej til at tilskynde erhvervsvirksomheder og medarbejdere til at gøre en ekstra produktiv indsats. Vismænd glemmer vidensamfundet I Dansk Handel & Service (DHS) er man knap så begejstret over rapporten. Her mener man, at vismændene hænger fast i vurderinger, der tilhører industrisamfundet og ikke vidensamfundet. Derfor er vismændenes oplæg ikke visionært nok. Det gælder både konjunkturvurderingen og i særdeleshed analysen om udfordringerne til skattesystemet. »Jeg har tidligere givet udtryk for en manglende forståelse for, at vismændene ikke anerkender, at virksomhederne befinder sig i international konkurrence om videnøkonomien. Det skinner klart igennem i vismændenes oplæg om personskatternes betydning for tiltrækning og fastholdelse af den viden- og innovationsbaserede del af arbejdsstyrken«, siger formand for DHS, Poul Erik Pedersen.