Politiken fredag: Carlsberg skal drikke dus med den internationale storspekulant George Soros, hvis det danske bryggeri skal få opfyldt drømmen om at overtage det store tyrkiske bryggeri, Türk Tuborg. Den verdensberømte storspekulant kontrollerer nemlig godt 20 procent af aktierne i bryggeriet, som Carlsberg er i gang med at overtage. »Vi ved udmærket, at det er George Soros, der har en aktiepost på godt 20 procent i Türk Tuborg. Men vi går ikke op i navnet, men i at overtage majoriteten i bryggeriet. Det forsøger vi nu«, siger informationschef Margrethe Skov fra Carlsberg. Türk Tuborg er Tyrkiets næststørste bryggeri med en markedsandel på ca. 22 procent. Bryggeriets aktier har en samlet værdi på ca. 1 mia. kr., og i første omgang har Carlsberg overtaget godt halvdelen af aktierne fra den hidtidige ejer, Yasar Holding. Anklage for svindel Udover at Carlsberg nu skal forhandle med den formentligt mest drevne spekulant, verden endnu har set, så skal den danske bryggerikoncern efter alt at dømme gennem en oprydning af dimensioner i Türk Tuborg. Så sent som sidste år anmeldte George Soros, som købte sin ejerandel for 11 mio. dollar i 1999 og har aktierne placeret i investeringsselskabet Quantum, den hidtidige Türk Tuborg-storaktionær, Yasar Holding, til det tyrkiske finanstilsyn. Soros anklagede Yasar Holding for at have flyttet midler fra Türk Tuborg over i en af Yasars banker for at afværge en truende konkurs. Samtidig mente Soros, at Yasar havde fået Türk Tuborg til at købe en stor portion aktier i en af Yasar Holdings banker, der stod på randen af en kollaps på grund af den økonomiske krise i Tyrkiet. De tyrkiske myndigheder har ikke afsluttet undersøgelserne omkring den påståede svindel, som har fået Soros til at kræve en millionkompensation fra Yasar. Soros' anklager har dog allerede fået de tyrkiske børsmyndigheder til at stramme gevaldigt op, så mindretalsaktionærer får lettere adgang til at kontrollere, at alt går rigtigt for sig i de børsnoterede selskaber i Tyrkiet. Carlsberg vidste intet Carlsberg, eller rettere det daværende Tuborg, har været med i ejerkredsen bag det tyrkiske bryggeri, siden det blev bygget i 1967. De seneste år med en meget beskeden ejerandel. Derfor afviser Carlsberg også i dag, at de har kendt til det økonomiske morads, der fik George Soros til at anmelde den hidtidige storaktionær, Yasar Holding. »Vi har intet hørt om problemerne, det er nyt for os. Vi har jo kun haft en meget lille aktiepost, så vi har ikke været informeret. For os handler denne handel om, at Tyrkiet er et interessant ølmarked, som hvert år stiger med 4-5 procent, og på de markeder vil vi gerne være med og eje majoriteten i et stort bryggeri«, siger Margrethe Skov. Sikring af topplacering Købet af Türk Tuborg er endnu et forsøg fra Carlsberg på at sikre en position i verdens top-fem for ølbryggerier. Sidste år gik Carlsberg sammen med norske Orkla, og nu koncentrerer Carlsberg sig om at blive meget stor i specielt Europa og Østeuropa, hvor Orkla i forvejen var solidt repræsenteret. Carlsberg kæmper med faldende øltørst hos de hidtidige tungtdrikkende vesteuropæere i bl.a. Danmark, Tyskland og Storbritannien. Derfor satser Carlsberg milliarder på at komme ind på voksende markeder som f.eks. Tyrkiet og Rusland, hvor flere og flere skifter spiritussen ud med en bajer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Er det en joke?
-
Professor: Det ligner forberedelse til dommedag
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
Elisabet Svane: Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Reportage
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























