Som landets første mejeri stiller ØkoMælk A/S i Vejen krav til sine leverandører om, at alle dyr skal gå i løsdriftsstalde. Økologisk produktion er ikke ensbetydende med, at køerne ikke må stå bundet, men friheden er nu sikret for de køer, der leverer mælk til det lille sydjyske mejeri. »Mejeriet i Vejen er det eneste mejeri i landet, der stiller sådanne krav til sine leverandører. Det er heller ikke vedtaget lige pludseligt. Beslutningen har været undervejs i et års tid, så alle 32 leverandører kunne nå at få forholdene i orden«, fortæller Kjartan Poulsen, der er rådgiver for mejeriet og også selv leverer mælk til mejeriet. Som det første mejeri har ØkoMælk også krævet, at kvægbesætningerne skal fodres alene med brug af økologisk foder uden brug af konventionelle fodermidler. De officielle regler for økologisk mælkeproduktion siger, at det er tilladt at fodre med op til 10 procent af ikke økologisk foder og så alligevel kalde det en økologisk bedrift. Fremover vil mælken fra Vejenmejeriet kunne kaldes ren økologisk, og de første kartoner kunne i denne uge findes i butikkerne. ØkoMælk A/S leverer til bl.a. Dansk Supermarked, der driver Bilka og Føtex. I løbet af få uger vil landets største mejeri, Arla Foods, følge trop. Her vil et stort antal økologiske brug også gå over til 100 procents ren økologisk fodring. De strengere krav kompenseres så af, at andelshaverne her får 10 øre mere pr. kilo mælk det kommende år.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen