Udstødning fra arbejdsmarkedet kan forhindres ved at sætte mere fokus på arbejdsmiljøet hos den enkelte ansatte, viser nye erfaringer fra Arbejdsmiljøinstituttet (AMI). Indsatsen er omsat til ord i en ny model for forebyggelse, hvor hovedidéen først og fremmest er at sætte fokus på den enkelte lønmodtager. I følge speciallæge i arbejdsmedicin ved AMI Jette Nielsen kan en fælles indsats fra blandt andet arbejdsgiveren og den ansatte sikre, at lønmodtageren kan fortsætte sit aktive arbejdsliv. »Hvis arbejdsmarkedet skal gøres mere rummeligt, er det ikke nok alene at lave en forbedring af det generelle arbejdsmiljø. Det er også nødvendigt, at man tager individuelle hensyn og sætter fokus på det enkelte individ for at fastholde medarbejderne«, siger Jette Nielsen til Ritzau. Modellen går i al sin korthed ud på, at landets virksomheder fortsætter den lovpligtige arbejdspladsvurdering, som allerede er sat i system på arbejdsmarkedet og som sikrer det generelle arbejdsmiljø. Derudover skal der sættes ekstra fokus på den enkelte ansatte ved at identificere særlige sårbare grupper eller personer på arbejdspladsen, og det gøres via et spørgeskema. Til sidst laves der et personligt interview med den enkelte medarbejder om problemer og løsningsforslag, og det hele ender med en personlig handlingsplan for at fastholde den ansatte på arbejdspladsen. Modellen er inspireret af erfaringer fra Finland, hvor man har opstillet en metode til at måle arbejdsevnen hos de ansatte, og erfaringer herfra viser, at indsatsen virker. »De finske erfaringer viser, at man allerede flere år i forvejen kan gå ind og udpege, hvem der er i risiko for at ryge ud af arbejdsmarkedet. Og med en ekstra, individuel indsats kan det forhindres, at den pågældende ansatte udstødes fra arbejdsmarkedet«, siger Jette Nielsen. Den nye model for at forebygge udstødning af medarbejdere fra arbejdspladsen præsenteres på et formidlingsmøde fredag på Arbejdsmiljøinstituttet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Kronik af Martin Lidegaard
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
interview
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Lærke Malmbak