Betjente fra Københavns Politi patruljerede fredag eftermiddag på Strøget i København for ved selvsyn at konstatere, hvilke butikker der i anledningen af Det Europæiske Melodi Grand Prix valgte at trodse lukkeloven og holde åbent store bededag. I protest mod ikke at have fået tilladelse til ekstraordinært at holde åbent fredag havde ca. 50 butikker nemlig på forhånd varslet, at de ville åbne forretningerne for kunderne alligevel. »Vi har sat vores folk til at registrere, hvem der holder åbent og har handel i dag på Strøget. Vi har noteret ca. 25 forretninger, og på mandag vil bevillingsafdelingen tage stilling til, hvad der videre skal ske«, siger ordenspolitiets centrale vagtleder på Politigården til Ritzau. Indehaverne af forretningerne bliver formentlig idømt en bøde for deres brud på loven. Bødeniveauet udregnes blandt andet efter den enkelte forretnings omsætning. Københavns Politi afventer endvidere en anmeldelse fra HK, der allerede torsdag meldte initiativtageren bag ulovlighederne, Annie Dunck, til politiet. Hun ejer tøjforretningen 'Madam Dunck' og står bag de mange butikker på og omkring Strøget, der valgte at holde åbent fredag. »Vi afventer, at der kommer en skriftlig anmeldelse fra HK. Det er den helt normale procedure, når der er nogen, der holder åbent og bryder lukkeloven«, siger ordenspolitiets centrale vagtleder på Københavns Politigård til Ritzau. Politiet kan dog selv tage sagerne op, hvis der mod forventning ikke kommer en politianmeldelse fra fagforbundet. Politiets vagtleder understreger, at nogle af de københavnske butikker rent faktisk har lov til at holde åbent store bededag. »Det kommer jo helt an på indtjeningen, men det er altså ikke alle butikker, der holder åbent, der bryder loven. Det vil vi selvfølgelig også gå ind og skelne imellem, når vi behandler anmeldelserne«, siger han. »Uopdragne unger« Formanden for Danmarks Handelsstandsforeninger, Bent Arrebo Pedersen, finder det forkasteligt, at de mange forretningsindehavere har tænkt sig at bryde lukkeloven for at sikre indtægter fra de mange Grand Prix-turister, der i disse dage besøger København. »Det er en opførsel, som en flok uopdragne unger, der ikke kan få deres vilje. Det er simpelthen forkasteligt. De bør besinde sig og lade være«, siger han. Bent Arrebo Pedersen bakker op om HK og håber, de ulydige indehavere vil blive idømt bøder.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
-
Cafeejeren om sin yndlingsbog: »Jeg læser den hver sommerferie«
-
Verdenskendt dirigent er død: Mobningen i København blev forvandlet til ren kærlighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
El-Sayeds frivillige mistede stemmen, da han så, hvordan valgfesten så ud
Kronik af Sara Al Dafaee
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen