Hver femte aktiveringskrone kommer retur til statskassen Tusindvis af ledige gik sidste år glip af tilbud om aktivering eller uddannelse. 14 AF-regioner måtte ved udgangen af 2000 sende over 2,2 mia. ubrugte aktiveringskroner tilbage til statskassen. Det svarer til næsten en femtedel af den samlede aktiveringsbevilling og til, at mellem 15.000 og 25.000 personer fik for lidt eller slet ingen aktivering, skriver LOs nyhedsmagasin Udspil. AMANDAs skyld En væsentlig del af forklaringen på den manglende udnyttelse af aktiveringsbevillingen er indførelsen af edb-systemet AMANDA. Men ser man nærmere på de officielle produktionsstatistikker fra de 14 regionale arbejdsmarkedsråd, viser det sig, at årsagerne til AFs problemer stikker langt dybere. Faldet i AFs produktion er nemlig ujævnt fordelt på de 14 AF-regioner. Gennemsnitligt faldt den samlede produktion i AF fra 1998 til 2000 med en fjerdedel, mens tallene for de enkelte AF-regioner varierer fra seks til 60 procents tilbagegang. Nogle regioner har altså opretholdt produktionen trods edb-problemerne. Manglen på kompetencegivende aktivering kan få alvorlige konsekvenser for arbejdsmarkedet. PLS-Rambøll Management fastslår i en rapport til Landsarbejdsrådet, at både private og offentlige arbejdsgivere har opgivet at rekruttere arbejdskraft, fordi de ledige ikke besidder de nødvendige menneskelige og faglige kompetencer. Det betyder, dels at jobbene ikke besættes, dels at virksomhederne må sige nej til flere ordrer. Ønsker forenklet styring LO foreslår, at styringen af arbejdsmarkedsindsatsen forenkles. Målet er, at der sikres kontinuitet i den regionale indsats, så eksempelvis kravet om, at langtidsledige skal aktiveres 75 pct. af tiden, opfyldes. Målet er også at få AF tidligere i gang med en indsats over de grupper, der har størst risiko for at blive langtidsledige.