Politiken torsdag: Danske skatteborgere går glip af lavere priser på offentlige byggerier, fordi udenlandske firmaer holder sig væk, når kommuner skal bygge nye kunstmuseer, renovere boligblokke eller bygge plejehjem. Det sker, selvom EU-regler ellers lægger op til øget konkurrence. Til gengæld må kommunerne bruge ekstra tid og penge på reglerne. Et EU-direktiv dikterer, at alle byggeopgaver over 40,1 mio. kr. skal i udbud. Licitationsmaterialet er meget mere udførligt samt arbejds- og tidskrævende end ved en ren dansk licitation. Dyre regler »Der har ikke været nogen fordele ved det. Ulemperne har været, at det har kostet tid og penge«, siger Poul Larsen, som er byggeri- og miljøchef i Esbjerg Kommune. »Jeg tror stort set aldrig, at en udenlandsk entreprenørvirksomhed har været her for at lave opgaver. Godt nok skal vi lave licitationsmaterialet alligevel, men i EU-udbud er der nogle andre frister, og der skal flere beskrivelser til. Anstrengelserne skulle give konkurrence fra udlandet - men det er ikke mit indtryk, at den er der«, siger direktør i teknisk forvaltning i Aalborg Kommune, Christian Bjerg. Ved en EU-licitation sætter bygherren - her kommunen - en annonce i avisen eller EF-Tidende med projektet. Kommunen kan så vælge mellem de indsendte forslag. Også mindre opgaver, for eksempel til arkitekter og ingeniører på projektet, skal i EU-udbud, når de når over cirka 1,5 mio. kr. Udlandet byder ikke Men udlændingene holder sig væk, siger de kommuner, som Politiken har talt med, stort set samstemmende. Århus Kommune har netop haft to projekter til hver cirka 250 mio kr. i udbud. Det drejer sig om et nyt kunstmuseum og et idrætsanlæg. Her bød ingen udlændinge sig til. Esbjerg Kommunes projekter handler om et stort ældrecenter og en udvidelse af fiskeri- og søfartsmuseet. Til førstnævnte henvendte ingen udlændinge sig, hvorimod et par tyskere bød på det sidste. De blev dog ikke valgt, da deres kvalifikationer ikke var tilstrækkelige. »Selv for os, som er en mellemstor kommune, er det rimelig tidskrævende. For de små kommuner, der skal have rådgivende ingeniørfirmaer på, er det penge lige ud af kassen«, siger Poul Larsen fra kommunen. Danske entreprenører bliver hjemme Danske entreprenører er heller ikke specielt udfarende, siger administrerende direktør i HMT Højgaard & Schultz, Jørgen Vorsholt. Af samme årsager som deres udenlandske kolleger holder de sig væk fra Danmark. »Bygge- og anlægsvirksomhed er præget af lokale retningslinjer, f.eks. byggelovgivning og regler om den lokale arbejdskraft. Det giver en praktisk barriere, uden at det skal forstås som en teknisk handelshindring«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























