Omkring 8000 danskere klager hvert år til deres lokale skatteankenævn over deres skatteansættelse, og flere og flere af dem får helt eller delvist ret i deres klage. I 2000 fik godt 36 procent af klagerne helt eller delvist ret, viser en ny statistik over udviklingen gennem de seneste fem år fra Foreningen af Danske Skatteankenævn (FDS). Ifølge statistikken fra FDS er det største antal klager forårsaget af uenighed om virksomhedsbeløb (over-/underskud af virksomhed), hvor der årligt er lidt over 4000 klager. Klagerne over virksomhedsbeløb har ligget stabilt gennem de seneste fem år. Erhvervsfolk klager »I Skatteankenævnene oplever vi en udvikling, hvor de ofte meget komplicerede regler omkring de personligt erhvervsdrivendes skatteforhold giver anledning til en del klager. En medvirkende årsag hertil er kommunernes fortsatte effektivisering af ligningsarbejdet«, siger Bjarne Petersen, formand for FDS. Han tilføjer, at i modsætning til de personligt erhvervsdrivende har lønmodtagerne mindre og mindre grund til at klage over deres skatteansættelse. Bjarne Petersen pointerer dog samtidigt, at de færre klager fra lønmodtagere naturligvis ikke er et barometer for, om danskerne oplever beskatningen som acceptabel. Gennem de senere år er lønmodtagernes fradragsforhold (de ligningsmæssige fradrag) blevet reduceret både i antal og kompleksitet. Færre fradragsmuligheder samtidig med anvendelsen af mere objektive opgørelsesmetoder for de tilbageværende ligningsmæssige fradrag har haft den positive konsekvens, at den meget store gruppe af lønmodtagere har mindre og mindre grund til at klage. Antallet af klager over ligningsmæssige fradrag er da også faldet fra 2797 i 1996 til 1121 i 2000. Det fremgår af statistikken fra FDS, at flere og flere klagende skatteborgere kan glæde sig over, at de får ret i deres klage. I 1996 fik 33,5 procent helt eller delvist medhold. I 2000 var det 36,1 procent af klagerne, som fik helt eller delvist ret i deres klage over skatten.