Politiken torsdag: Nu må midtjyske mindreværdskomplekser være pløjet pænt ned under mulde. Bang & Olufsen fra Struer står til milliardgevinst. B&O går i partnerskab med japanske Sanyo Electric Co. Ltd. om B&Os nye forstærker- teknologi ICEpower. En teknologi der gør det muligt at fremstille højtalere billigere og mindre end tidligere. Analytikere peger på en potentiel milliardgevinst for B&O ved partnerskabet med Sanyo, der er en af verdens største udbydere af musikforstærkere. Samtidig offentliggør B&O i sin regnskabsmeddelelse for tredje kvartal, at B&O skal levere ICEpower-forstærkere til en anden japansk elektronikkæmpe Sony, der vil bruge teknologien til sine nye forstærkere. Men mindreværdskomplekser eller ej i Struer foretrækker B&O at underspille vækstpotentialet i ICEpower. Flotte navne »Vi er godt tilfredse med, at vi har fået et par flotte navne med på den teknologi. Værdiansættelsen vil vi overlade til andre, da det vil være behæftet med en vis usikkerhed«, siger Peter Thostrup, finansdirektør i Bang & Olufsen. I næste regnskabsår regner han med, at ICEpower vil bidrage med en omsætning på ca. 40 mio. kr. til koncernen. Han vil ikke kommentere de nærmere detaljer i aftalerne med Sanyo og Sony. Endnu er kontrakten ikke helt på plads, men aftalen med Sanyo betyder, at B&O- datterselskabet PowerHouse skal levere teknologi og patentrettighederne til Sanyo. Mens Sanyo skal stå for produktion og salg af forstærkere med ICEpower-teknologi. Aftalen betyder, at Powerhouse får penge for hvert produkt med ICEpower-teknologien, Sanyo sender over disken. Stigende aktiekurs Aktiemarkedet reagerede da også positivt med en femten procents stigning efter offentliggørelsen af regnskabstallene. Og dette på trods af B&Os resultat for 3. kvartal blev på 79 mio. kr. mod 118 mio. sidste år. Det vil sige 39 mio. kr. mindre. Forklaringen er, at den økonomiske nedtur har ramt det amerikanske marked plus de europæiske markeder, hvor B&O ellers havde regnet med at vokse. For hele året forventer B&O et resultat før skat på 250 til 270 mio. kr. Analytikere har peget på, at Anders Knutsen forlader et økonomisk sundt B&O, når han kvitter jobbet som administrerende direktør i koncernen 1. juli i år. De mener, at B&O har tilstrækkeligt med økonomisk fedt på kroppen til at kunne modstå en eventuel længerevarende økonomisk nedtur. Udfordringen for hans efterfølger som B&O-topchef - Torben Ballegaard Sørensen - er at få styr på det svigtende tyske marked. Og rent faktisk at leve op til markedets forventning om forøget indtjening. »Det er klart, at i indeværende år har vi ikke levet op til forventninger, men det håber vi at kunne i fremtiden«, siger Peter Thostrup. Han mener, at lige nu er der en enorm usikkerhed forbundet med den økonomiske udvikling på de markeder, B&O opererer på.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen