Politiken tirsdag: Det er ikke helt ligegyldigt for lønnen, om hånden, der glatter lagenet på sengene på plejehjemmene og sygehusene, tilhører en mand eller kvinde. For mænd scorer tilsyneladende tillæggene i det nye lønsystem for de offentligt ansatte - Ny Løn. Det viser de første tal for lønudviklingen efter de offentligt ansatte i 1998 gik over på Ny Løn. Forbundet af Offentlig Ansatte (FOA) har undersøgt udviklingen for fem grupper af medlemmer. Det er blandt andet plejehjemsassistenter og social- og sundhedshjælpere. Resultatet er, at i fire ud af fem grupper er forskellen mellem mænd og kvinder blevet større, end før de gik over på Ny Løn. Forhandlingsevner »Vi kan konstatere, at vi har et problem. Forklaringen er nok, at mænd er bedre til at forhandle løn. Jeg har aldrig set en hjemmehjælper forlange tillæg for tunge løft, selvom hun løfter flere hundrede kilo om dagen. Mens en mandlig pedel, der skal løfte en stol, kræver tillæg af arbejdsgiveren. Kvinderne tager i højere grad de her ting i jobbet for givet«, siger forhandlingschef Steen Parker Sørensen fra FOA. Tallene viser blandt andet, at forskellen på, hvad mandlige og kvindelige plejehjemsassistenter tjener om måneden er vokset med 5,9 procent, siden det nye lønsystem blev indført. Det svarer til en forskel på mellem 466 kr. og 1.342 kr. om måneden. Flere mandlige ledere Tallene fra FOA støtter resultaterne fra analyserne i bogen 'Løn som fortjent', der udkom for et par måneder siden. Her var tendensen også, at det især var mændene, der løb med tillæggene. »Mænd får flere tillæg end kvinder. De får flere funktionstillæg, mens kvalifikationstillæggene stort set går til begge køn. Det skyldes især, at flere mænd end kvinder er ledere, og det vil typisk udløse et funktionstillæg. Jeg tror ikke, Ny Løn diskriminerer i sig selv. Men hvis der er forskelle i lønnen mellem de to køn i dag, så vil lønsystemet give mulighed for at gøre dem endnu større«, siger en af forskerne bag 'Løn som fortjent', Jens Finn Christensen fra Aalborg Universitets Center. Siden det nye lønsystem blev indført i den offentlige sektor i 1997 er alle ansatte i kommuner og amter efterhånden gået over på det nye lønsystem, og omkring 20 procent af de statsansatte. Systemet går kort fortalt ud på at give en grundløn, et funktionstillæg og et kvalifikationstillæg i stedet for at aflønne eksempelvis efter anciennitet. Eller med andre ord, så får de offentligt ansatte nu løn for, hvad de kan, og ikke efter hvor længe de har været ansat. Samtidig forhandler den enkelte mere af sin løn på plads modsat tidligere, hvor det var vedkommendes fagforening, der primært stod for det. Tal fra Århus Kommune viser, at kvindernes løn fra maj 1999 til maj 2000 steg med 4,6 procent, mens den for mændenes vedkommende steg med 5,2 procent. En rundringning, som Politiken har foretaget viser, at mange forbund og kommuner endnu ikke har tjekket udviklingen på deres område, fordi lønsystemet kun har fungeret i relativt kort tid. Derfor mener flere, det er for tidligt at sige noget om effekterne. Lille forskel i DJØF I Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF) har kontorchef Hans Christian Nielsen dog tallene parat. Hvis man hiver gruppen af chefer, der hovedsageligt består af mænd ud af statistikken og derfor ofte skævvrider den, så kan Hans Christian Nielsen konstatere en lille forskel i mændenes favør på 0,4 procent. »De viser, at mænd og kvinder i stat og kommune stort set har samme løn, hvis de har samme funktion og er på samme niveau. Eller populært sagt, hvis man sammenligner en mand og en kvinde, der gik ud af universitetet på samme tid, arbejder med samme opgaver og er samme sted, så er der stort set ingen forskel i lønnen«, siger han. I hvert fald ikke de første par år. Men så begynder mænd at fokusere på karrieren, og det giver sig udslag i lønnen. Hans Christian Nielsen har lavet samme øvelse for medlemmerne i den private sektor. Her var lønforskellen på mænd og kvinder på seks til syv procent.