De svenske myndigheder, Finansinspektionen, har godkendt Svenska Handelsbankens køb af danske Midtbank. Det oplyser Handelsbanken torsdag. Dermed er den første hurdle i svenskerne køb af den danske bank overstået. Den svenske overtagelse af den jyske bank med hovedsæde i Herning står og falder nemlig med, om myndighederne i Sverige og Danmark blåstempler købet. Handelsbanken tilbød onsdag aktionærerne 850 kr. pr. Midtbank-aktie, hvilket er en overkurs på 151 procent i forhold til kursen på 338 kr. dagen før købstilbuddet blev offentliggjort. Midtbank kommer til at koste svenskerne lidt over to mia. kr.
Handelsbanken har fået svensk godkendelse
Lyt til artiklen