Forbundsformand i HK, John Dahl, er et langt stykke hen af vejen enig i, at der er for mange fagforeninger i Danmark. Han mener ligesom arbejdsmarkedsforskerne Jesper Due og Jørgen Steen Madsen, Københavns Universitet, at strukturændringer og færre forbund er vejen frem for den danske fagbevægelse. »Men der ER allerede sket ændringer i fagbevægelsens struktur, som har ført til sammenlægninger af fagforbund. HK har for eksempel for et par år siden optaget Post- og Giroforeningen, Grafisk Forbund og Jernbaneforeningen som medlemmer. Og inden for de næste ti år vil LO bestå af 8-10 forbund«, siger John Dahl. De to arbejdsmarkedsforskere kritiserer i en undersøgelse, som blev offentliggjort mandag, den danske fagbevægelse for at være ude af trit med udviklingen på arbejdsmarkedet, hvor lønmodtagerne arbejder stadig mere fleksibelt på tværs af faggrænser. Forskerne anbefaler fagbevægelsen at slå sig sammen i færre forbund. I dag eksisterer i alt 169 forskellige forbund, hvoraf omkring en tredjedel har under 1000 medlemmer. HK-formanden påpeger dog, at det til syvende og sidst er medlemmerne, der bestemmer, om de vil fusionere med andre forbund. Og ligesom LOs næstformand, Tine Brøndum, mener John Dahl, at man skal være opmærksom på, at medlemmerne har et fagligt og følelsesmæssigt fællesskab med deres forbund. »Det bliver vi nødt til at tage hensyn til, når de skal lægges sammen. Medlemmerne skal have muligheder og rum til at finde sammen. Hos os har vi oprettet særlige landsforeninger for de grafiske medlemmer - men stadig under HK«, siger John Dahl.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
-
Mississippi er helt uforberedt på super tæt afstemning - har ingen lov om genoptælling
-
Ekspert: Bemærkelsesværdigt, at der kun går få timer, inden en af Trumps egne lægger afstand
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
El-Sayeds frivillige mistede stemmen, da han så, hvordan valgfesten så ud
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.