Et fagforeningshus til alle medlemmer

Lyt til artiklen

Politiken tirsdag: Medlemmer af fagforeninger bør have ét hus i hver by eller kommune, hvor de kan gå hen og få hjælp og svar på deres spørgsmål. Sådan lyder opfordringen fra ledende tillidsrepræsentanter på flere af Danmarks store industrivirksomheder. »Vi er forkert organiserede. Når unge mennesker begynder at arbejde hos os og kan se, at vi laver det samme og arbejder under samme overenskomst, men er organiserede i forskellige fagforeninger, så undrer de sig. Her i Esbjerg er der seks SiD-afdelinger, 1 KAD-afdeling, 1 Metal-afdeling og 1 El- afdeling. I dag satser alle på at være tæt på medlemmerne, og det kunne man da sagtens skrue bedre sammen. For eksempel i ét fagforeningshus i hver by eller kommune«, siger Jan Duelund, der er fællestillidsrepræsentant på Vestfrost, der eksporterer køleskabe og frysere til hele verden. Opfordringen kommer efter at Ugebrevet Mandag Morgen i går offentliggjorde en undersøgelse af to arbejdsmarkedsforskere fra Københavns Universitet, Jesper Due og Jørgen Steen Madsen. Undersøgelsen viser, at der er alt for mange små fagforbund i Danmark og alt for mange personer til at udføre de samme arbejdsopgaver i fagforeningerne. Magtkampe Opdelingen skyldes blandt andet, at bevægelsens ansatte har prioriteret deres indbyrdes magtkampe højere end hensynet til medlemmerne. Det betyder, at fagbevægelsen har skruet sig sammen på en måde, der er helt ude af trit med virkeligheden på landets arbejdspladser, hvor de ansatte arbejder mere fleksibelt og på tværs af faggrænser. Jan Duelunds idé støttes blandt andre af fællestillidsmændene på Grundfos og Danfoss og tillidsrepræsentant Jette Nielsen fra Radiometer. »Vi arbejder for det samme og trækker på samme hammel, så det er da omsonst, at man skal være organiserede i forskellige forbund«, siger Gert Steen Nielsen, fællestillidsmand på Grundfos. Industriforbund Idéen læner sig op af en gammel tanke om industriforbund. Den handler kort fortalt om, at folk organiserer sig efter hvilken industri, de arbejder i - i stedet for eksempelvis hvilken uddannelse de har. I mange år har udførelsen været en fiasko, men nu taler udviklingen for, at det ændrer sig. Hidtil har fagforeningerne ikke haft nogle motiver til at ændre sig. Men fagforeningerne må i stigende grad se deres potentielle medlemmer vælge at bruge penge på andet end fagforeningskontingent. Siden 1994 har medlemstallet været støt faldende, og det er især gået ud over LO. Sidste år var der ifølge Danmarks Statistik 2.156.842 medlemmer i samtlige fagforeninger. »De seneste tendenser synes at gå i retning af at udviske grænserne mellem sektorerne. Men industriforbund er nok for snævert. Industri er jo ved at være en saga blot ud over i Danmarks Statistiks opgørelser. Derfor kunne det være mere hensigtsmæssigt at organisere sig bredt i forbindelse med brancher. For eksempel for folk i servicesektoren, for de offentligt ansatte eller privatansatte«, siger forsker Jesper Due. Næstformand i LO, Tine Brøndum, støtter tanken om industriforbund. »Men i sidste instans er det medlemmerne, der skal bestemme, hvilken vej forbundene skal gå. Jeg mener ikke, vi skal diktere, at nu gør vi sådan og sådan«, siger hun.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her