Politiken onsdag: De tolv eurolande har netop bestået eksamen i økonomi og endda med en forholdvis god karakter. Bedømmelsen kommer fra OECD - den Parisbaserede økonomiske samarbejdsorganisation. OECDs økonomiske censorer har for første gang nogen sinde eksamineret eurolandenes økonomi under et, og de har fundet frem til, at den europæiske møntunion blev en succeshistorie i 2000: den økonomiske fremgang var den stærkeste og arbejdsløsheden den laveste, eurolandene har præsteret i 10 år. Og som landet ligger i øjeblikket er der udsigt til, at eurolandene også i år og næste år skaber vækst og velstand til euroborgerne. Dermed er eurolandene ifølge OECD i stand til at minimere skadevirkningerne af den økonomiske nedtur i USA. Nedturen på den anden side af Atlanten sætter ganske vist hastigheden i euroøkonomierne lidt ned som følge af dårligere eksportmuligheder til USA. Men der er stadig så meget fart på internt i møntunionen, at der bliver oprettet nye job i et tempo, så selv jobmaskinen USA ikke har kunnet følge med på det seneste. Ja, heller ikke Danmark, som ellers i vores egen selvforståelse fremstår som Europas jobduks, har gjort det bedre under 1990ernes opsving. Jobmirakel Alene i de tre foregående år har ca. syv millioner flere euroborgere fået job, og arbejdsløsheden er faldet fra 11,5 til 9 procent. I løbet af de næste to år kommer der fire millioner flere i arbejde, og arbejdsløsheden falder til lidt under 8 procent. I givet fald vil det være ledighedsniveauer, som ikke har været lavere i de sidste 20 år. Der er flere årsager til det sene jobmirakel i euroområdet, der ellers tilbage i 1980erne fik stillet diagnosen eurosclerose for sin manglende evne til at omsætte vækst til job. Større fleksibilitet på arbejdsmarkedet er hovedforklaringen, mener OECD. Skattereformer Fleksibiliteten er f.eks. opnået via flere deltidsjob, flere midlertidige job, men også løntilbageholdenhed ved overenskomstforhandlingerne. Sidstnævnte mener OECD er kommet i hus dels ved en større tiltro til, at Den Europæiske Centralbank (ECB) sørger for at holde inflationen i ave, så prisstigningerne ikke udhuler lønstigningerne. Dels ved udsigten til skattereformer i flere eurolande - Tyskland, Frankrig, Holland mv. - letter skatten for den enkelte lønmodtager. Men ingen OECD-rapport uden løftet pegefinger og understregning af, at det er vigtigt at fortsætte arbejdet med at reformere arbejdsmarkedet og få det indre varemarked i EU til at fungere bedre. OECD konstaterer således, at der fortsat er store prisforskelle internt i euroområdet f.eks. på biler. Og så er det på tide at sætte fart i skabelsen af det indre marked for finansielle ydelser. På det helt korte sigt bør politikerne gå de offentlige budgetter igennem for at skabe bedre balance mellem udgifter og indtægter. Budgetterne er reelt skredet efter en periode med stramninger op til lanceringen af euroen i januar 1999. Den nye fælles centralbank, ECB, får et godt skudsmål af OECD. Bankens rentebeslutninger har generelt været passende, omend timingen af og til har kunnet diskuteres. OECD lægger i øvrigt op til et lille rentefald i euroområdet, men skulle afmatningen i USA vise sig at blive endnu mere udtalt, kan det blive nødvendigt med flere rentenedsættelser. ECB mødes i dag for at diskutere renten, og der er udbredt forventning om, at eurorenten sættes ned med et kvart procentpoint. I givet fald kan det også udløse en dansk rentesænkning.