Med dommerstemmerne to mod en fastslog Østre Landsret torsdag, at det ikke var ikke i strid med loven om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, da Toms Fabrikker i 1998 indskærpede over for en muslimsk kvinde, at hun kun kunne komme i betragtning til et job, hvis hendes tørklæde kunne dækkes af en nethue. Dermed afviste landsretten også at yde sagsøgeren, Fatima Andersen, en økonomisk godtgørelse på 50.000 kroner. Dommer Kallehauge mente derimod ikke, at Toms har godtgjort, at hensynet til arbejdets forsvarlige udførelse skal gå forud for respekten for det enkelte menneskes religionsudøvelse. Af samme grund vil kvindens advokat, Kaspar Lindhardt, nu anke sagen til Højesteret. Tørklæde i strid med forskrifter Sagen går tilbage til november 1997, hvor Toms søgte nye medarbejdere til produktionen. Fatima Andersen søgte stillingen og deltog i juni 1998 i størstedelen af et syv uger langt forberedende AMU-kursus. Fatima Andersen bærer af religiøse grunde sit tørklæde på en måde, så kun hænder og ansigt er synlige. Dermed ville hendes påklædning ikke leve op til Toms forskrifter om, at både hår og eventuelt tørklæde skal være dækket helt af arbejdskittel og nethue, når man arbejder i produktionen på chokoladefabrikken. Da Fatima Andersen i løbet af AMU-kurset blev opmærksom på Toms tørklæderegler, tilbød hun, at tørklædet kunne indgå i Toms vaskeordning, og at hun kunne tage tørklædet ned under kitlen og hæfte det til sin trøje, så hendes hals og nakke fortsat kunne være dækket. Kun egen nethue tilladt Men i en brev til Fatima Andersen fra 3. august 1998 skrev Toms, at »det i produktionen ikke er tilladt at bære anden hovedbeklædning end den udleverede nethue, heller ikke selv om anden hovedbeklædning bæres under nethuen«. Samtidig understregede Toms over for Fatima Andersen, at hun ikke kunne arbejde i produktionen på Toms Chokoladefabrik, hvis hun ikke ville acceptere reglerne, som bunder i hensynet til både hygiejne og sikkerhed. Administrerende direktør på Toms fabrikker, Per Harkjær, siger, at han hellere havde set en ren dom fra Østre Landsret, men han lægger samtidig op til, at Toms er inde i overvejelser om, hvordan man kan udforme en arbejdsuniform, der tilfredsstiller alle. Hygiejne før religion »Vi mener, at vores ret til at sikre hygiejnen og sikkerheden på arbejdspladsen overskygger hensynet til at kunne bære et tørklæde på en bestemt måde. Men verden udvikler sig, og vi er i løbende dialog med vore medarbejdere, og det er muligt, at vi finder en løsning, der også er sikkerhedsmæssigt forsvarlig«, siger Per Harkjær. Han understreger, at cirka 20 procent af de timelønnede medarbejdere er af udenlandsk herkomst, og at ingen hidtil har beklaget sig over retningslinierne. »Det er klart, at når vi havner i retten, så kommer vi også til at tænke mere over tingene, og siden denne sag blev anlagt, er der sket initiativer til at løse problemet andre steder. Vi er en virksomhed, som har mange ansatte med en anden etnisk baggrund end dansk, og derfor er vi nødt til at være på forkant med udviklingen«, siger Per Harkjær. Sagen videre til Højesteret Toms har under retssagen slået på, at det af konkurrencemæssige årsager, samt af hensyn til hygiejne og sikkerhed er absolut nødvendigt at leve op til nogle meget høje standarder. Samtidig fastslår Toms, at fabrikkens mange transportbånd og maskiner ikke allesammen kan afskærmes, og at det er helt afgørende for sikkerheden, at smykker og tøj ikke kan gribes af roterende dele i maskinerne. Fatima Andersens advokat, Kaspar D. Lindhardt, siger, at han ser gode muligheder for at få fri proces i Højestret, netop fordi dommerne var splittede i afgørelsen, og han finder sagen så principiel, at den skal prøves ved højeste instans.