Ankesagen mod selskabstømmer Bjørn Stiedl i Østre Landsret er endnu en gang blevet udskudt. Efter at have skudt sagen to gange tidligere, valgte man fredag igen at skyde starten - denne gang til den 19. april. »Vi er blevet nødt til at udskyde sagen fra på mandag den 2. til den 19. april på grund af tidnød, da vi har en del andre straffesager liggende, som vi også skal nå. Og vi vil godt have tid til at behandle den begæring, der ligger i sagen om tv-transmission mellem London og København, ordentlig«, siger Nils Black, der er retsformand i Østre Landsret. Stiedl tilbageholdt i England Det er Bjørn Stiedls forsvarere, advokaterne Ebbe Mogensen og Søren Bech, der har bedt om at få sagen kørt via tv-skærme. Bjørn Stiedl er nemlig i det dilemma, at han er tilbageholdt i England, hvor han er sigtet for svindel over for en skotsk pensionskasse. De britiske myndigheder har blandt andet inddraget Stiedls pas, så han ikke kan rejse ud af landet. Anklageren i sagen, vicestatsadvokat Lars Plum, har tidligere sagt, at han ville kræve Stiedls anke af byretsdommen afvist, hvis han ikke kunne møde op i landsretten på mandag. Lars Plum støtter heller ikke ønsket om en retssag via tv-transmission, fordi det kan medføre en række juridiske problemer, da der ikke står noget om adgang til tv-transmission i retsplejeloven. Fik den hårdeste straf Bjørn Stiedl blev i sommeren 1999 idømt den hidtil hårdeste straf i komplekset om selskabstømning. Stiedl blev idømt syv års fængsel for at have tømt 171 overskudsselskaber og derved have lænset statskassen for 330 mio. kr. Det er Stiedls ufrivillige fravær, der har betydet, at sagen mod ham i landsretten er blevet skudt flere gange. Første gang var sagen berammet til at begynde den 4. december sidste år, siden blev datoen ændret til den 8. januar i år. Meningen var derefter, at sagen skulle starten den 2. april, men det er nu denne dato, der er blevet skudt til den 19. april.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Er det en joke?
-
Professor: Det ligner forberedelse til dommedag
-
Elisabet Svane: Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Ekspert: »Noget af det værste, man kan gøre for sin hjerne, er at tage den samme vej hver dag«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Reportage
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























