Politiken lørdag: Lunkne svenske pølser og kødboller med kartoffelmos. Sådan lyder nogle af alternativerne for de danskere, der vælger at holde weekend i Sverige. Madpakken må nemlig blive hjemme, fordi de svenske myndigheder har forbudt import af kød, mælk og mejeriprodukter af frygt for at få mund- og klovsyge til landet. Forbuddet gælder også danskere, der tager turen over Øresundsbroen. Alle biler til Sverige vil blive kontrolleret, oplyser Øresundskonsortiet, selvom det i går endeligt blev bekræftet, at den frygtede sygdom ikke er i Danmark. Statens Veterinære Institut for Virusforskning bekræftede i går, at tre dyr fra en besætning i nærheden af Vejle ikke er smittet med mund- og klovsyge, og alle de restriktioner, som besætningen var blevet pålagt, er ophævet. Ingen tegn på åbning Dermed blev myndighedernes kamp for at genåbne eksportmarkederne for dansk kød gjort lidt nemmere, men hverken i Rusland, Japan eller USA er der tegn på, at det vil ske snart. Efter i denne uge at have haft en japansk delegation på besøg, inviterede Fødevaredirektoratet i går deres russiske kolleger til Danmark for at de med selvsyn kan se og bedømme den danske indsats mod mund- og klovsyge. »Det ville være bedst, hvis russerne selv ville komme til Danmark for at se, hvordan forholdene er. Men der er mange andre lande, der har det samme ønske, siger statskonsulent Jørgen Skovgaard Nielsen, den danske ambassade i Moskva, til Ritzau. Hård kamp i England I England kæmper myndighederne stadig en hård kamp for at hindre sygdommen i at sprede sig yderligere. I går ved middagstid var 780 besætninger konstateret smittet, og den britiske regering overvejer stadig at begynde at vaccinere mod sygdommen. Også i Tyskland breder frygten for sygdommen sig, efter at to smågrise er kommet under mistanke for at have mund- og klovsyge. Dyrene er importeret fra Holland, der har haft ti tilfælde af sygdommen. De tyske myndigheder forventer svar i dag.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Hvis Enhedslistens visioner bliver ført ud i livet, er kvinder, homoseksuelle og sekulære muslimer de første ofre
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme
Debatindlæg af Halime Oguz