Kødbranchens Fællesråd appellerer nu til fødevareminister Ritt Bjerregaard (S) om at få færre danske restriktioner på transporten af slagtedyr i anledning af mund-og klovsygen i England og Frankrig. Henvendelsen sker forud for Ritt Bjerregaards deltagelse i EUs ministerrådsmøde i begyndelsen af næste uge. »Vi mener fødevareministeren bør arbejde for en regionalisering indenfor EU, så der kan indføres forskellige tiltag afhængigt af graden af risiko for smittespredning", siger direktør i Kødbranchens Fællesråd Hans R. Thomsen til Ritzau. Han tilføjer, at man i Danmark i forvejen er meget agtpågivende overfor smittespredning. Direkte transport I øjeblikket må slagtedyr kun sendes til slagtning ved direkte transport fra producent til slagteri, og der må altså ikke samles dyr sammen fra flere producenter. Det giver især kreaturslagterierne store problemer, fordi gennemsnitsleverancen herhjemme er på under to dyr pr. afhentning. Kødbranchens Fællesråd så gerne, at der blev mulighed for, at slagtekreaturer kan udleveres til transport via udleveringsvogne, som placeres et passende stykke fra besætningsområdet. En anden mulighed er at samle slagtedyrene i slagtestalde under veterinær kontrol, hvorfra de i hele læs kan transporteres til slagteri. Skal indstille slagtninger på mandag Hans R. Thomsen forudser, at en del af landets 14 kreaturslagterier vil blive tvunget til at indstille slagtningerne fra på mandag og dermed også sende medarbejderne hjem. I den forløbne uge er det lykkedes kreaturslagterierne at opretholde en kapacitetsudnyttelse på omkring 70 procent. Det skyldes, at man først og fremmest har koncentreret sig om de større producenter, ligesom der er hentet dyr, der egentlig først skulle have være slagtet i næste uge, oplyser informationschef Gudrun Andreasen, Danish Crown. Danish Crown har fem kreaturslagterier i Danmark og står for 60 procent af slagtningerne. »Det er gået over forventning i den forløbne uge, bl.a. fordi vognmændene har gjort en kæmpe indsats for at får dyrene samlet sammen, men fra på mandag begynder det for alvor at knibe", siger Gudrun Andreasen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Hvem skriver robotten til, spørger man sig selv undervejs. Det er et godt greb
Kronik af Martin Lidegaard
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø