Københavns Lufthavne A/S skal have ny administrerende direktør, efter at Brian Petersen fredag gik fra posten. Og den nye mand eller kvinde på posten skal være en dansker, hvis det står til bestyrelsesformand Henrik Gürtler.
»I Danmarks største lufthavn, så jeg vil gå efter at få en meget dygtig dansker. Og så skal det være en, som kan måle sig med Brians kvalitet inden for kundefokus«, siger bestyrelsesformanden til Ritzau.




























