Når arbejdsløse træder ind ad døren til jobcentret eller hos et privat jobfirma, er det kun én ud af sytten, der kommer ud igen med en tilladelse i hånden til at videreuddanne sig.
I stedet for at få et truckcertifikat eller kursus i køkkenhygiejne, bliver flere og flere arbejdsløse sendt i praktik, job med løntilskud eller på jobkursus foran en computer. Det viser en ny undersøgelse fra Aalborg Universitet.




























