Den skrantende finanskoncern Alm. Brand har fået ny luft under vingerne. Koncernen har fået garanteret en fuldtegnet aktieudvidelse og får rundt regnet 1,6 milliarder kroner i kassen.
Administrerende direktør Søren Boe Mortensen håber på, at de "gamle" aktionærer vil være med til at købe aktier. Glipper det, står både danske og nordiske institutionelle investorer klar til at købe aktier.



























